0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Undervisningsprisen 2023

Hun kan finde på at danse for eleverne. Det gør mere end at få dem til at grine

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets hovedvinder i grundskolekategorien i Politikens Undervisningspris er »fjollet«, synes eleverne i 1. c. Fagpanelet kalder hende »en hamrende dygtig lærer«.

Klokken er halv otte, da Charlotte Wich Thomsen træder ind ad døren til indskolingen på Søndersøskolen i Værløse i Nordsjælland. Der går ikke mere end et par sekunder, før en pige står foran hende med en lille hæklet skildpadde, som hun rækker til Charlotte.

»Se«, siger 8-årige Luna Lee Sundgaard.

En lok hår med garn viklet omkring falder ned i hendes ansigt.

»Wauw! Hvad hedder den?«, spørger Charlotte Wich Thomsen, mens hun vender og drejer skildpadden i hænderne.

»Skilde«, svarer Luna.

»Skal du så have en mere, der hedder Padde«, spørger Charlotte Wich Thomsen og smiler stort, mens hun stikker hovedet ned mod Luna, der griner.

Så begynder de at gå ned ad gangen mod 1. c’s klasseværelse. Charlotte Wich Thomsen har et mantra i sit arbejde: Når børnene sidder om aftenen ved middagsbordet og bliver spurgt af deres forældre, om Charlotte lagde mærke til deres nye bamse, må de ikke svare nej.

»Jeg vil gerne have, at alle børn skal føle, at jeg har set dem, og at det betyder noget for mig, at de har været her«, siger Charlotte Wich Thomsen.

Og hun lever tilsyneladende op til sit mantra. Flere af forældrene til de 27 børn i 1. c har indstillet hende til Politikens Undervisningspris. Fagpanelet er enige i, at hun er en »en hamrende dygtig lærer«, som Lise Tingleff Nielsen, der er chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, kalder det. Derfor vinder Charlotte Wich Thomsen hovedprisen.

»For hende er det ikke bare en floskel, at både den enkelte og fællesskabet betyder noget. Det er noget, hun arbejder indædt på gennem en masse små handlinger. På den måde giver hun den enkelte mod til at deltage i fællesskabet«, siger Lise Tingleff Nielsen.

Se på video, hvordan Charlotte Wich Thomsen underviser:

’Snyder’ læringen ind i dem

Da Luna og Charlotte Wich Thomsen træder ind i klasselokalet den dag, er de stadig ganske uvidende om, at Charlotte har vundet. I stedet er der fuldt fokus på, at det er bamseuge og alle – børn som bamser – bliver kigget i øjnene af Charlotte Wich Thomsen, når de kommer ind ad døren.

»Har du nu en ny bamse med?«, spørger Charlotte Wich Thomsen, da en pige kommer ind ad døren med sin mor.

Pigen nikker og holder den lille bjørn tæt ind til brystet.

»Jeg er altså lidt nervøs for, hvor du sover om natten«, siger Charlotte Wich Thomsen.

Pigen stirrer på Charlotte Wich Thomsen, som fortsætter.

»Fordi du har så mange bamser. Er der plads til dig i sengen?«.

Pigen nikker igen, mens moren aer hendes lyse hår. Så løber hun ind i klassen og finder et hæfte i sin skuffe.

Nogle gange, når vi er kede af det, så danser hun for os

Charlotte Wich Thomsen var indtil før sommeren lærer på mellemtrinnet, og her har hun været glad for at udnytte klasseværelset til at lave forskellige stationer, hvor eleverne kommer rundt og løser opgaver. Hun har fundet ud af, at man også sagtens kan gøre det med syvårige.

»I starten gjorde vi det i en lille skala, og så var det rigtig styret. Siden er det blevet mere og mere frit. Jeg tror, det er sjovere for dem end bare at læse i en bog, så man egentlig ’snyder’ læringen ind i dem«, siger Charlotte Wich Thomsen.

De hæfter, børnene henter i deres skuffe, er lavet til bamseugen. På første side er der en bankoplade med opgaver om bamserne, som børnene kan løse i en rækkefølge, de selv bestemmer. Nogle kan løses i hæftet, andre på iPads i sækkestolene midt i klasseværelset og nogle tredje på et whiteboard, som bliver lagt på gulvet bagest i lokalet.

En lærer, der danser og synger

Børnene går selv i gang. Imens går Charlotte Wich Thomsen rundt og hjælper. Én skal have hjælp med at skrive en historie om sin bamses følelser. Kort efter står hun og mimer, at hun synger med en knyttet hånd foran munden for at hjælpe en anden med at læse det ikke så nemme ord ’mikrofon’.

»Fjollet«, er et ord, der hurtigt kommer ud af munden på børnene i 1. c, når de skal beskrive deres lærer.

»Nogle gange, når vi er kede af det, så danser hun for os«, siger Hugo Gudiksen Weimar, der er i gang med at måle sin bamse med en stor meterlineal.

Så lyder der en biplyd, der indikerer, at det er slut med at lave værksted. Børnene går op og lægger hæfterne i en kasse.

»I dag tager vi kun én historie«, siger Charlotte Wich Thomsen og trækker et tilfældigt hæfte.

Jeg bliver sådan lidt glad når jeg ser, at Charlotte allerede er her

»Hannah. Vil du læse den historie, som du har skrevet, som man kan læse for bamsen, hvis den er syg? Den er så god«.

Hannah Shen Faurholt sidder stille på sin plads.

»Så kommer jeg og læser den med dig«, siger Charlotte Wich Thomsen og går ned bag Hannah, som får placeret hæftet foran sig på bordet.

»Jeg kommer altså ikke til at læse den«, siger Hannah.

»Så læser jeg, og så må du rette mig, hvis jeg læser forkert«, siger Charlotte og begynder:

»Det var en meget kold, kold, kold vinterdag«.

»Neeeej«, lyder det fra Hannah, der fniser.

»Jeg har skrevet, det var en varm sommerdag. Du får bare mig til at læse«.

»Ja, det er rigtigt. Men du er så god til at læse den. Så lad os sige, at du læser, og så siger jeg ’atju’, hver gang det står. Er du klar?«, siger Charlotte Wich Thomsen.

Og Hannah læser: »Det var en varm sommerdag«, afbrudt af et: »Atju!«.

Den populære i klassen

Charlotte Wich Thomsen tror, det kan være med til at fange børnenes opmærksomhed og skabe tryghed at gøre noget »lidt mærkeligt«, som hun siger.

»Det, at vi kan grine sammen, skaber et mere frit rum. Og jeg vil jo simpelthen så gerne have, at alle børn rækker hånden op i timen, både de, som er megastille, og de, som tør brage ind. Og jeg oplever faktisk, at alle deltager«, siger hun.

Hun håber også, det vil gøre, at børnene kommer til hende, når de har det svært. Det vil Hannah, der synes, Charlotte Wich Thomsen er god til at tage imod, hvis man er ked af det om morgenen.

»Jeg bliver sådan lidt glad, når jeg ser, at Charlotte allerede er her. Hun er altid her. På skolen. Klokken syv. Jeg står nogle gange først op klokken syv«, siger Hannah Shen Faurholt.

Hannah er også med i en skilsmissegruppe, som Charlotte Wich Thomsen har startet, med børn på tværs af klasserne.

»Det er rart at lære nogle af dem fra andre klasser bedre at kende«, siger hun.

I dag har børnene mest af alt gode historier at fortælle. Da spisepausen begynder, vimser børnene om Charlotte Wich Thomsen, som var hun den mest populære i klassen. Én vil fortælle, hvordan han var lige ved at få banko.

»Hvis jeg giver dem noget igen og siger, at det er sejt, så får de lyst til at komme til mig en anden gang. Det kender man jo også fra sig selv, hvis nogen bare siger ’okay fedt’, så vil man ikke kede dem en anden gang«, siger hun.

»Charlotteeeeee?«, lyder det spørgende fra Petra Boutrup Helweg-Larsen, der også gerne vil fortælle hende noget.

»Charlotte, jeg kom til at putte noget sovs på min madpakke. Og så var det chili«, siger hun med sin madpakke i hånden.

»Eeeej«, lyder det fra Charlotte Wich Thomsen, der åbner munden og spærrer øjnene op.

»Jo«, siger Petra og sætter sig tilbage på sin plads, mens den endeløse strøm af elevernes anekdoter fortsætter.

Læs mere:

Annonce