Hvordan underviser årets vindere? Se dem i aktion

Særpris: Jakob Nielsen

Elektrikersvend ved A/S Henning Lund, Horsens

Trods et højt tempo i elektrikerbranchen formår Jakob Nielsen at have blik for sine lærlinge, og det får han særprisen, Lærepladsprisen, for. Et vigtigt arbejde, fordi to tredjedele af en erhvervsudannelse foregår på lærepladsen. Det er en forudsætning for at lære, at man føler sig tryg, forklarer Anne Sophie Madsen, områdechef for ungdomsuddannelser hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og en del af Politikens Undervisningspris’ fagpanel. Derfor er det vigtigt, at man som svend også har fokus på det personligt, og det har Jakob Nielsen.

»Han er et godt eksempel på, hvor stor betydning det har, at man som svend eller mester ser sine lærlinge og deres behov, så de lykkes og lærer faget. Det er en stor gave for hans lærlinge og et eksempel til efterfølgelse«, siger Anne Sophie Madsen.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Særpris: Klaus Krogh Lund-Jørgensen

Tømreruddannelsen, Next Uddannelse, København

Klaus Krogh Lund-Jørgensen skal vinde en særpris, fordi han skaber et læringsrum med plads til alle ved at være nysgerrig i forhold til eleverne, fortæller Camilla Hutters, leder ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole, og medlem af fagpanelet.

»Det gør indtryk, at han udvikler undervisningen, i forhold til hvad eleverne er optaget af. Det er ikke så tit, man hører lærere sige, at de lærer noget af eleverne«, siger hun.

Men det gør Klaus Krogh Lund-Jørgensen – både når det gælder fokus på bæredygtighed i sin undervisning og at skabe et diverst undervisningsrum, hvor der er plads til alle. Sidstnævnte gør han på forbilledlig vis og har fundet en pædagogisk måde at undervise på, hvor det at bygge er i centrum. Camilla Hutters fortæller, at for meget fokus på minoriteters identitet, eksempelvis ubevidste kommenterer om, at man er kvinde i tømrerfaget, i yderste konsekvens kan gøre, man dropper ud, fordi man føler sig anderledes. Så det er helt afgørende for éns læring, at man føler man hører til.

»Det er også vigtigt, når vi mangler faglærte. For hvis vi skal have flere ind på erhvervsuddannelserne, må vi også omfavne nogle flere«.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Gymnasiale uddannelser

Hovedpris: Kader Maikal

Fransk, arabisk og latin på Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium, Aarhus

Kader Maikal vinder en hovedpris, fordi han formår at plante en sprogglæde i sine elever. Da Politiken besøgte ham, tog han eleverne ud af klassen enkeltvis for at føre en kort samtale med dem om, hvad de skal efter gymnasiet. Samtidig tager han eleverne med til arrangementer om aftenen, hvor de kan møde fransktalende. Ud over at han har en særlig evne til at skabe et trygt fællesskab, hvor eleverne tør tale fremmedsprog, handler hans sprogundervisning også om kultur.

»Kader åbner de unges øjne for mulighederne i sprogfagene, og hans undervisning betyder, at sprogbeherskelsen kommer til at give mening på et højere niveau«, siger Anne Sophie Madsen, områdechef for ungdomsuddannelser hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og en del af Politikens Undervisningspris’ fagpanel.

Han bruger også sig selv og sine egne erfaringer med at lære dansk som 15-årig i undervisningen, og det giver eleverne nogle gode huskeregler og en god intuition for sprog. Det er med til at skabe en begejstring og glæde ved sprogene. Det er vigtigt i en tid, hvor interessen for at lære fremmedsprog er dalende, og unge bredt set oplever, at de kan klare sig med engelsk, forklarer Anne Sophie Madsen.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Særpris: Christina Dam Kissmeyer

Matematik og kemi på Aarhus Akademi, Aarhus

Da Christina Dam Kissmeyer havde sin første klasse til terminsprøve i matematik, dumpede ni elever. Hun tænkte, at hun måtte gøre noget anderledes, og til eksamen bestod alle eleverne. Hun vinder en særpris for at udvikle sin undervisning ved at lytte til sine elever og lykkes med det. Noget af det, hun har gjort siden, er at lave YouTube-videoer og hæfter, der guider eleverne gennem eksempler på eksamensspørgsmål. Noget, som flere elever fremhæver i deres indstilling af hende. Med de metoder giver hun glæde, mod og en følelse af at mestre tilbage til elever, som har dårlige erfaringer med matematik.

»Hun åbner en verden for eleverne, som ellers var lukket. Matematik er et fag, hvor mange har dårlige erfaringer, men det lader til, at hun kan vende det for nærmest alle«, siger Katja Munch Thorsen, uddannelsesdirektør ved København Erhvervsakademi og medlem af fagpanelet.

Det er vigtigt, fordi undersøgelser peger på, at selv om man ikke skal læse noget matematisk senere hen, er der en sammenhæng mellem éns karakterer i matematik i gymnasiet, og hvordan man klarer det på arbejdsmarkedet.

»Matematik er en grundkompetence. Så at nogle ikke føler, de kan det, er ikke særlig godt«, siger Katja Munch Thorsen.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Særpris: Nicolai Bogø Stabell

Kemi på H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby

Nicolai Bogø Stabell vinder en særpris for at skabe et motiverende læringsmiljø, der tager udgangspunkt i, hvad han selv havde brug for i sin skoletid. Han var ordblind og lærte først at læse i 7. klasse, men savnede et fællesskab, hvor han kunne dyrke det, han var god til. Nu laver han turboforløb for elever, der gerne vil tage kemi A på ét år eller træne op til kemiolympiade. Camilla Hutters fortæller, at panelet var imponeret over hans evne til både at inspirere elever, som er højt begavede og har brug for udfordring, og samtidig se elever med særlige behov som ordblindhed eller psykiske udfordringer.

»Han er der for eleverne, uanset hvor de er, og skal vinde en pris for sin store indsats for at flytte eleverne og skabe et rigtig stærkt læringsmiljø«, siger Camilla Hutters.

Konsekvensen, hvis man ikke finder sådan et læringsfællesskab, kan være, at man bliver demotiveret, og derfor er hans arbejde utrolig vigtigt, understreger Camilla Hutters, fordi det udvikler eleverne som mennesker.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Grundskolen

Hovedpris: Charlotte Wich Thomsen

Dansk, matematik, billedkunst og klasselærer i 1. c på Søndersøskolen, Værløse

Da Politiken besøger Charlotte Wich Thomsen, giver hun en elev i 1. klasse mod til at læse en historie, hun har skrevet, op for klassen, selv om hun i første omgang ikke havde så meget lyst. Det gør hun ved at aftale med barnet, at Charlotte Wich Thomsen står bagved og siger »atjuuu«, hver gang det står i teksten. Det er sådan nogle små ting i hverdagen, som børnene kalder »fjollet«, men som også er det, der gør hende til »en hamrende dygtig lærer«, som Lise Tingleff Nielsen, der er chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, kalder det. Derfor vinder hun hovedprisen.

»Hun støtter og puffer dem, der har brug for det både fagligt og socialt. For hende er det ikke bare en floskel, at både den enkelte og fællesskabet betyder noget. Det er noget, hun arbejder indædt på gennem en masse små handlinger. På den måde giver hun den enkelte mod til at deltage i fællesskabet«, siger Lise Tingleff Nielsen.

Charlotte Wich Thomsen har 23 års erfaring, men bliver ved med at udvikle sin undervisning, så den er alsidig, kreativ og for alle. Blandt andet udnytter hun klasserummet til at lave stationer med sin 1.-klasse, som de kan gå rundt til og løse opgaver. Ifølge Lise Tingleff Nielsen er det et godt eksempel på, hvordan Charlotte Wich Thomsen giver dem gode kompetencer til at gå i skole og gode erfaringer med at lære, som de kan tage med videre i livet.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Særpris: Peter Balling

Dansk og tysk i 7. b på Hareskov Skole, Værløse

Der er eksempler på, at Peter Balling ringer hjem til sine elevers forældre for at fortælle dem, hvad deres barn har gjort godt. Det gør stort indtryk på medlem af fagpanelet Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker, ph.d. og medlem af Børnerådet, og det er handlinger som disse, der blandt andet gør, at han vinder en særpris for at se hver enkelte elevs styrker og bringe styrkerne frem i lyset. Hun understreger, at det vigtigste for at skabe en god lærer-elev-relation er at vise eleverne, at de har en betydning for læreren. Det oplever eleverne eksempelvis, når Peter Balling ringer hjem, men også gennem hans tilrettelæggelse af en varierende, meningsfuld og legende undervisning.

Mange unge går ud af grundskolen uden stærk tro på sig selv og uden gode erfaringer med, hvad de skal bidrage med her i verden, forklarer Louise Klinge. Et Harvard-studie viser, at en dygtig lærer blandt andet har indflydelse på elevens fremtidige uddannelse, sandsynlighed for at komme på universitetet, risiko for graviditet i teenagealderen og elevens kommende indtjeningsmuligheder.

»Det, at Peter Balling kan se noget, som hver eneste elev er god til, er afgørende for, at eleverne har det godt i skolen og på deres videre færd. Det kan slet ikke overvurderes, hvor stor positiv betydning en lærer som ham har«, siger Louise Klinge.

Tryk play for at se vinderen undervise:

Særpris: Simone Gadebusch

Dansk, kristendom, billedkunst og klasselærer i 6. a på Kastrupgårdsskolen, Kastrup

»Hendes undervisning er god, fordi hun tænker over, hvordan vi synes, den er«, skriver en elev i en indstilling. Simone Gadebusch får en særpris, fordi hun giver medbestemmelse til sine elever i 6. a, som hun blandt andet underviser i dansk. En undersøgelse fra 2021 foretaget af Lego Fonden og Tænketanken Mandag Morgen viser, at mange elever efterspørger medbestemmelse i skolen. Det fremgår også af folkeskoleloven, at børnene skal have medbestemmelse, fortæller medlem af fagpanelet Helle Plauborg, som er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og forsker i klasseledelse. Men mange lærere er i tvivl om, hvad det vil sige at give eleverne medbestemmelse, og hvordan de gør det i praksis.

»De mangler billeder på nethinden af, hvordan de skal gøre. Der kan Simone være et forbillede for«, siger Helle Plauborg.

Samtidig roses Simone Gadebusch i indstillingerne for at sikre den sociale trivsel i klassen.

»Der er ingen tvivl om, at børnene bliver motiveret af medbestemmelsen. Men det at blive hørt kobler de også til at forstå sig selv som en del af et fællesskab. Så medbestemmelsen er ifølge børnene med til at skabe et sammenhold i klassen«, siger Helle Plauborg.

Tryk play for at se vinderen undervise: