En grøn storsmilende smiley med en nydelig kongekrone på. Så storladent og mønsterligt bliver arbejdsmiljøet hos Siemens Wind Power beskrevet i Arbejdstilsynets ikonsprog.
Vindmøllefabrikken fremstår som arbejdsmiljøets duks og frontkæmper og ligger igennem 4 år officielt helt i toppen blandt danske virksomheder i kategorien godt arbejdsmiljø. Den grønne kronesmiley gives kun til virksomheder, som »har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstand«.
På papiret ser arbejdsmiljøet altså aldeles perfekt ud på vindmøllefabrikken i Aalborg, men synkront med at kronesmileyen pryder virksomheden, afgør Arbejdsskadestyrelsen den ene arbejdsskadesag efter den anden. Adskillige medarbejdere er blevet kronisk syge af at arbejde med farlig kemi på Siemens-fabrikken, fastslår styrelsen.
Hvorfor er der ikke regler, der sikrer, at virksomheder mister smilende smileyer, i det øjeblik Arbejdsskadestyrelsen erklærer, at ansatte er blevet syge på jobbet?
Det er DR, der over de seneste uger har tegnet et rystende billede af arbejdsmiljøet på virksomheden. Bl.a. fremgår det, at Arbejdsskadestyrelsen over de seneste 10 år har afgjort 64 sager, hvor medarbejdere har fået kronisk eksem og astma af at arbejde med kemikalierne epoxy og isocyanater, som bruges, når vingerne til bæredygtig vindenergi skal produceres.
Men hvordan kan to statslige myndigheder over flere år befinde sig samme sted, men i to forskellige verdener – den ene i arbejdsmiljøets himmel, og den anden i arbejdsmiljøets helvede?
Det er ubegribeligt, at virksomheden år efter år fortsætter med at få sine storsmilende smileyer, samtidig med at sagsbunken med alvorlige arbejdsmiljøskader pådraget på samme virksomhed konstant vokser. Alene i 2015 har ansatte hos Siemens ifølge DR anmeldt 95 sager med erhvervssygdomme og ulykker til Arbejdsskadestyrelsen.
En af forklaringerne ser ud til at være, at når et firma går målrettet efter den blærede kronesmiley, hyrer de et privat firma, der står for certificeringen. De køber sig altså til en kronesmiley.
Processen er ofte dyr og lang og kræver ofte mange investeringer i forbedringer, og det bliver certificeringsfirmaet, der også efterfølgende følger op.
Denne form for smileyordning og certificering blev indført tilbage i 2005 og var led i et ønske om at privatisere og at reducere myndighedstilsyn. Certificeringen betyder samtidigt, at man som virksomhed slipper for uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Man har købt sig til en særstatus – det er i selv besynderligt og bekymrende for arbejdsmiljøet, at man kan købe sig til gode karakterer.
Men selv om systemet på den måde fritager Arbejdstilsynet for arbejdsopgaven med løbende kontrolbesøg, er det svært at forstå, hvordan et Arbejdstilsyn kan undgå at opdage 64 alvorlige sager. Og lige så svært er det at forstå, at Arbejdsskadestyrelsen kan afgøre stribevis af sager om kroniske lidelser, uden at nogen tænker på at informere Arbejdstilsynet, eller at ingen i Arbejdsskadestyrelsen finder på at studse over, hvordan en kronesmileyhædret virksomhed kan spytte den ene syge ansatte ud efter den anden.
Det er ubegribeligt, at virksomheden år efter år fortsætter med at få sine storsmilende smileyer
Hvorfor er der ikke regler, der sikrer, at virksomheder mister smilende smileyer, i det øjeblik Arbejdsskadestyrelsen erklærer, at ansatte er blevet syge på jobbet?
Hvad skal vi have smileyer for, hvis de myndigheder, der arbejder med dem, ikke aktivt bruger dem til noget? Så bliver det jo bare ligegyldige gummistempler, som skal få det til at se ud, som om vi i Danmark tager arbejdsmiljø meget alvorligt.
Det må være et ubærligt paradoks at være blevet kronisk syg på grund af dårligt arbejdsmiljø, samtidig med at ens arbejdsplads officielt er defineret af myndighederne som en mønstervirksomhed for et godt arbejdsmiljø.
Det er svært ikke at uddele den allersureste smiley. Noget kunne tyde på, at smileyordningen selv skal gennemgå en aldeles kritisk certificering.
Skriv kommentar