Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kassedamen er ikke sur længere

I dag bliver man nærmest overdænget med høflige tilkendegivelser i butikker. Vi forbrugere får mere og mere positiv opmærksomhed – i takt med at vores magt stiger.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan du have en rigtig god aften«, sagde den unge kassedame i Rema 1000 og kiggede mig i øjnene, da jeg i onsdags købte ind til aftensmaden. Og sådan var oplevelsen også, da jeg i lørdags var i SuperBrugsen og i fredags i Netto. Der lød et klart rungende: »God weekend«.

Det er ikke mange år siden, den eneste besked fra kasseekspedienten i supermarkedet var summen på ens indkøb. Nu er der skruet markant op for imødekommenheden, og den gængse snak om sure kassedamer er forstummet.

Magtpyramiden er nærmest vendt på hovedet, og virksomhederne er tvunget til at opføre sig mere ydmygt

Det er nemt at registrere, at der er indført koncepter for kundeservice og kunderelationer. Customer-relation-management-systems hedder det formelt. Og nogle gange kan man næsten få det sådan, at det er os på købersiden, der skal til at skrue lidt op for venligheden.

Vi forbrugere bliver taget mere alvorligt. Ikke bare supermarkeder, men virksomheder generelt er blevet langt mere nysgerrige på os, vores behov og tilfredshed. Man kan ikke købe en vare på nettet, uden at man få minutter efter bliver spurgt til købsoplevelsen, eller om man vil anmelde produktet eller firmaet på nettet.

For en måned siden købte min 13-årige datter noget i en hesteudstyrsbutik på nettet, og da hun to dage efter pakkede pakken op, lå der en håndskrevet seddel med: »Tak for købet, god weekend«. Og som min datter konstaterede: »Hvor er det smart tænkt, nu synes jeg jo, de er søde ...«.

Relationer har fået merværdi, også når vi handler. Butikker er blevet pinligt bevidste om, hvor nemt det er for os forbrugere at lægge pengene et andet sted – typisk ligger konkurrenten kun et enkelt klik med musen derfra. Så derfor overgår de hinanden i trackingrapporter, genkøbsrabatter og fordelagtige returforsendelsesordninger.

Og så er der noget andet, der fylder ekstremt meget i virksomheder, der har direkte salg til private kunder: frygten for, at kunden skriver om dårlige oplevelser på de sociale medier.

Forbrugerne har altid haft stor magt, men vores muligheder for at koordinere kritik og at gøre den massiv er med de sociale medier blevet markant stærkere. Før blev den dårlige oplevelse blot fortalt til venner og familie og forblev i en cirkel på 10-15 mennesker. Nu når sur kritik hurtigt et stort publikum og kan ikke hegnes ind.

Magtpyramiden er nærmest vendt på hovedet. Virksomhederne er tvunget til at opføre sig mere ydmygt – for forbrugernes bullshit-radarer virker. Det er blevet langt sværere for marketingafdelinger at lancere store luftige kampagner. Risikoen for, at forbrugerne skyder det ned, er vokset.

Det skete for Danske Bank og deres new standards-kampagne, og det blev også dyre lærepenge for Nykredit, da de forsøgte at gennemtrumfe større bidragssatser. De havnede begge i store shitstorms på de sociale medier, da kunderne valgte at bruge Facebook som et effektivt protestvåben.Skønt med denne demokratisering og uddeling af magt og indflydelse.

Magtmisbrug har altid været grimt. Og forbrugermagtmisbrug er ikke kønnere.

Og det er en magtfaktor, som virksomheder p.t. opruster for at stå imod – med kurser i smil, lytning og etablering af hele afdelinger, hvis opgave er at opdage, når der er opdateringer og kommentarer, der kan blive potentielle shitstorms. Der skal reageres, inden klager udvikler sig til storme. Men med demokrati og indflydelse følger også ansvar.

Forbrugere er begyndt at true med dårlig omtale, også i situationer, hvor der ikke er et rimeligt grundlag. For et par måneder siden fortalte vi her i Politiken om en skohandler, der følte sig tvunget til at give pengene retur for et par dyre læderstøvler, fordi kunden var rasende over, at hun havde fået kolde tæer i støvlerne en aften i Tivoli.

Hendes kritik var så hård mod »lortebutikken« og bredte sig hurtigt på de sociale medier, at skohandleren, som var udråbt som »svin«, ikke turde andet end at give de 2.000 kr. tilbage.

Det dur jo ikke. Og er at betragte som misbrug. Magtmisbrug har altid været grimt. Og forbrugermagtmisbrug er ikke kønnere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden