Hjemmesiden til Kaj Vilhelmsens indvandrerfjendske lokalradio, Radio Holger bliver fjernet fra internetudbyderen Websetgo, efter at Jyllands-Posten for nylig har forelagt udbyderens direktør citater fra radioens udsendelser. Angiveligt har man her kunnet læse, at Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, er en »en ussel fremmed, der skulle sparkes tilbage til den ørken, hvor hun kommer fra«; røveridømte indvandrere karakteriseres således: »Dette menneskelige affald hører ikke til i en dansk institution, men i den tredje verden, hvor det kommer fra.« (Jf. Jyllands-Posten, 9.8.2007). Fremgangsmåden er i mine øjne helt forkert. Kaj Vilhelmsen er tidligere dømt for overtrædelse af racismeparagraffen, men ikke for disse nyere udsagn, hvorfor det er urimeligt at fjerne hjemmesiden på forhånd. Og selv om han skulle blive dømt igen, ville det i mine øjne fortsat ikke være rimeligt at hindre hans ytringsfrihed. Der er en stor forskel på at retsforfølge udsagn retrospektivt og så forsøge at forhindre dem proaktivt. Rammerne for det første kan diskuteres frit og åbent, og sanktionerne i forhold til propagandistisk virksomhed er ikke overvældende - det er kriminaliseringen i sig selv, der er en nødvendig markør, ikke straffen. Det er imidlertid ikke en retsforfølgelse, der er tale om her, hvor en hjemmeside lukkes. For hvis Radio Holger forbryder sig mod loven, må der først føres en retssag og fældes en dom - men hverken før eller efter en eventuel dom bør ytringsmuligheder ligefrem blokeres, for så er vi ovre i en anden boldgade. En boldgade, hvor der ikke alene er tale om at skyde gråspurve med kanoner, men tillige om en uacceptabel, proaktiv begrænsning af selve ytringsfriheden - og dét er censur.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand