Selv om ingen er dømt for noget, har mange travlt med at konstatere, at PET har optrevlet en al Qaeda-terrorcelle in spe i København. Den gamle Karen Jespersen-væbner, Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen forbigår i en bisætning, at de er uskyldige, indtil andet er bevist, og ræser så ellers derud af med sin dom på hans Politiken-blog: »Hvad er det lige som får folk mellem 19 og 29 år, som bor i Danmark og som formentlig er kommet her til landet som udvandrere/familiesammenførte (generation 1,2 eller 3) eller flygtninge, og som vi har givet ophold og velfærd og endog statsborgerskab, til at sysle med sådanne planer? Hvad foregår der oveni hovedet på de mennesker?« (5.9.2007). Dansk Folkeparti er endnu mere fremme i skoene og vil have yderligere terrorlovgivning, men i modsætning til diverse populister, har Birte Rønn Hornbech til gengæld tilstrækkelig nøgternhed til at afvise: »Jeg forstår simpelthen ikke logikken i, at reglerne skal strammes, når der pågribes nogen. Det her viser tværtimod, at politiet har gode muligheder for at arbejde inden for den eksisterende lovgivning (...) Vi har i forvejen en terrorlovgivning, som efter min smag i alt for høj grad er et indgreb i almindelige borgeres frihed. Enhver stramning fra nu af vil i højere og højere grad ramme den lovlydige del af befolkningen - og mistænkeliggøre den lovlydige befolkning. Det er kun at gå terroristernes ærinde at blive ved med at kræve stramninger.« (Politiken.dk, 5.9.2007). Her skal vi lade skyldsspørgsmålet ligge, men konstatere, at hvis de foreløbige gisninger holder stik, har Danmark mødt en terrortrussel af en ny karakter. Det ændrer ikke ved, at terrorrisikoen fortsat er og bliver forsvindende minimal for den enkelte dansker, men det er selvsagt gravalvorligt, hvis nogen kan føle sig drevet til en væbnet radikalisering og brutalisering af den karakter i Danmark. Islamisme-forskeren Tina Magaard fra Aarhus Universitet lancerede i Deadline (4.9.2007) så den 'ekspert'-vurdering af motiverne, at de anholdte betragter terror som et af midlerne til at indføre Sharialovgivning og islamisere Danmark og Europa. Jeg skal ikke afvise, at der findes yderligtgående muslimer med så ubegavet en tankegang, at de rent faktisk forestiller sig, at f.eks. en bombe på Københavns Hovedbanegård i dag vil bringe et islamisk kalifat nærmere i Danmark - men det er oprigtig talt temmelig usandsynligt og vidner om en ukvalificeret kortslutning hos Magaard, at hun fortier en række evidente og langt mere aktuelle motivationsfaktorer. Magaards vurdering er således udtryk for den tilbagevendende bagatellisering af det faktum, at Danmarks militære engagement i Irak og Afghanistan såvel som karikaturkrisen og det almene muslim-fjendtlige klima i Danmark selvsagt også optimerer risikoen for terroraktioner. Endnu mere betænkeligt er det, at også den nye PET-chef åbenbart negligerede samme kendsgerning på pressemødet i går (4.9.), hvor han fastslog, at der ikke var fundet tegn på nogen forbindelse til karikaturkrisen eller Danmarks militæraktioner i muslimske lande. Jeg ved ikke, om man forestiller sig, at dette ville kræve fundet af et kladdehæfte påskrevet »Vore motivationsfaktorer: Irak, Afghanistan, karikaturkrise ...« - men skyklapperne er i hvert fald tætsluttende, hvis sammenhængen forbigås. Betydeligt mere kompetent er den amerikanske terrorekspert Lorenzo Vidino, der helt basalt konstaterer: »Jeg vil ikke placere Danmark øverst på al-Qaedas prioriteringsliste, men I har dog kommet jer selv på verdenskortet med tegningesagen og involveringen i Irak og Afghanistan.« (Politiken, 5.9.2007). Jyllands-Posten opsummerer den internationale vurdering af potentielle terrorårsager, der er helt på linje hermed: