Et klub-projekt for unge i Århus er lukket ned i 14 dage, efter at en 11-årig rapper under et rap-kursus i Århus skrev en tekst, der lød: "Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit." Enhver, der kender blot en smule til rap, vil dog vide, at den type retorik og sådanne udsagn er en del af genren. Selv er jeg ganske vist ikke fan af eksplicitte tekster af denne art, og selv om rapmusik kan fremvise adskillige tekster med "trusler" mod andre (lige fra rivaliserende rappere til præsidenter og andre politikere) - og nogle ganske hårdkogte udfald i det hele taget - forstår jeg godt, hvis ansvarlige for det pågældende kursus er blevet forbløffet og har bedt om at få taget problemstillingen op på kurset. Men derfra og så til at aflyse et helt kursus for unge rappere i to uger er der langt. Man kan mene, at det er en smagløs passage, men ingen kan med hånden på hjertet mene, at der vitterligt er tale om en reel trussel, endsige en mordtrussel i en rap-tekst af en 11-årig. Havde det været en politisk tale, et trusselsbrev fremsendt direkte til Messerschmidt eller en ophidset bemærkning på en yderligtgående hjemmeside, der kunne opfattes som en opfordring, ville sagen selvfølgelig være en helt anden. En yderligere perspektivering af "ungdomskultur" og politisk voldsretorik kan ikke undgå at dukke op i tankerne i denne anledning - hvem husker ikke, da en sangbog fra Konservativ Ungdom kom frem i lyset i 2008 (jf. indlægget: Åbent brev: Ungkonservativ voldsretorik eller sjov sangkultur)? Jeg spurgte dengang bloggens læsere og debattører, om den voldsretorik, der her florerede i så udtalt grad, var almindelig i politiske ungdomsbevægelser - her nogle udpluk fra KU-sangbogen: