I et århundrede har Folketingets medlemmer mødtes til Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før Folketingets åbning i oktober. Det er frivilligt, men ikke desto mindre en del af Folketingets officielle program. Jeg skal ikke her igen gå ind i den lange diskussion om, hvorfor stat og kirke bør adskilles, og hvorfor dette ikke kolliderer med, at folketingsmedlemmer naturligvis bør kunne vise, hvilken religion, de tilhører - og i øvrigt kunne praktisere deres religiøse ritualer i de kirker, synagoger, moskeer og templer, de foretrækker - det er derimod den statslige religionsfavorisering, der historisk (og i nogen, men betydeligt mindre grad aktuelt) er et problem i Danmark. Derfor er det en mindre detalje med Gudstjenesten ved Folketingets åbning, som SF's Kamal Qureshi nu har taget op og ønsker afskaffet, selv om symbolik og signalpolitik jo unægtelig fylder meget i dagens politik (og en rituel kombinationen af demokrati og kirke er i det mindste historisk lige så misvisende og signalforvirrende som en rituel kombination af demokrati og moské). Men jeg kan nu ikke lade være med at fastholde følgende lille guldkorn af Jesper Langballe i den anledning: »Altså, Kamal Qureshi er jo muslim og aner ikke noget om Luthersk kristendom.« ( Nyhedsavisen, 2.10.2007). Aha. Man skal måske være luthersk kristen for at vide noget om luthersk kristendom (det vil komme bag på tusindvis af religionsforskere verden over)? Eller er det bare, fordi man er muslim, at man ikke kan vide noget om luthersk kristendom, endsige have en holdning hertil? Pudsigt nok gælder det ikke den modsatte vej for Langballe. Tænk om Qureshi havde udtalt om Langballes indstilling til islam: »Altså, Jesper Langballe er jo kristen og aner ikke noget om islam.« Så havde vi nok set et par fætre fra Dansk Folkeparti i det røde felt. Logkken synes at være den, at muslimer ikke kan vide noget om kristendom, mens der til gengæld ingen grænser er for, hvor meget man kan vide om islams forskrækkeligheder, selv om man ikke er muslim.