Svend Auken er død, og det politiske Danmark har tilkendegivet respekt for en socialdemokrat, der ragede op på Christiansborg. Ikke mindst socialdemokraterne er selvfølgelig i sorg - mange har mistet en ven, og partiet har mistet en mangeårig frontpolitiker. En af Aukens sidste politiske gerninger tales der imidlertid ikke så meget om blandt Socialdemokraterne eller i de store medier, for den bestod i at tale både regeringen og hans egen partilinje lodret imod. Og når man ved, hvor loyal en partisoldat, han ellers kunne være lige til det sidste, siger dét ikke så lidt om, hvor vigtigt emnet var ham - stik modsat hans egen partiledelse appellerede han for at lade de afviste irakiske asylansøgere blive. Her følger et uddrag af det, der skulle blive det sidste tillæg til hans politiske testamente, hans tale til og for irakerne: