Undertøjsfirmaet JBS har mødt en storm af protester fra seks store fagforbund samt Kvinderådet, der har sendt en fælles klage til forbrugerombudsmanden over sexistiske undertøjsreklamer, der viser kvindelige modeller udklædt (eller rettere afklædt) som sygeplejerske, nonne og stuepige. Dermed har JBS naturligvis fået nøjagtig, hvad de har håbet på - gratis reklame. Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg har bl.a. udtalt til netavisen 180 grader: »JBS giver mandlige patienter et billede af, at det er o.k. at behandle sygeplejersker som sexobjekter.« (10.10.2007). Man kan diskutere problemstillingen, men det er i hvert fald en helt forkert udlægning, Steenberg lægger for dagen - JBS giver ikke 1) mandlige patienter et billede af, at det 2) er OK at behandle sygeplejersker som sexobjekter. Selv om det måske er en mindre detalje (i denne sammenhæng), er der for det første både kvinder og mænd, der tiltrækkes af kvinder, men mere væsentligt er det, at JBS for det andet på ingen måde signalerer, at sygeplejekrsker skal behandles som sexobjekter. Reklamerne giver derimod et billede af, at der er seksuelle fantasier, der involverer kvinder, der er udklædt (afklædt) som f.eks. sygeplejersker. Det var noget andet, hvis reklamerne afbildede regulær seksuel chikane, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet. Jeg mindes også en del reklamer med halvafklædte/udklædte mandlige fotomodeller, der spiller på nogles tiltrækning af uniformerede mænd (f.eks. brandfolk, politifolk m.fl.) - de er måske også problematiske? Én reklame afviger dog fra de øvrige, nemig den, der afbilder en nonne - det er selvfølgelig en seksuel fantasi, der er fuldt ud sammenlignelig med de øvrige - men at være nonne er at vælge en 100 procent aseksuel identitet, hvor de øvrige fotomodeller alene spiller på klæder, der signalerer visse erhverv/funktioner. Jeg kan derfor bedre forstå nonner, som måtte føle sig krænket, end f.eks. sygeplejersker, der (forhåbentlig) ikke identificerer sig 100 procent med deres jobfunktion. Men er det et spørgsmål for forbrugerombudsmanden? Det er vel i alle tilfælde at rode problemstillingerne lidt sammen. Det er afgjort ikke at kimse ad, når Dansk Sygeplejeråd kan henvise til, at sexchikane desværre er forbløffende udbredt inden for deres erhverv - men her må kampagner til, der fortæller imbecile mænd, at ingen sexfantasi på fjerneste måde legitimerer fysisk eller verbal chikane. Hellere indføre meget markante sanktioner i så tilfælde end forveksle pornografi (eller reklamer, der trækker på pornografiens virkemidler) med sexchikane eller årsagen hertil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























