Sjældent har politikere været så bevidst blinde som Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen og mange andre, der blot har kunnet messe, at "lov er lov", og at 'politiet blot har gjort deres arbejde', da de gik ind i Brorsons Kirke og fjernede 19 irakiske flygtninge. Var dét virkelig, hvad der var at sige om denne aktion, som er rullet over de fleste tv-nyheder? Hvilken lov tilsiger politiet at slå med knipler i hovedet på demonstranter, der sidder ned på en vej? Når nu politiet beslutter sig for at trænge ind i en kirke og fjerne flygtninge, er det forventeligt, at der vil blive protesteret. Og når nu protesterne består i, at mennesker sætter sig ned på en vej foran den fangetransport, der skal føre flygtningene videre til et fængsel m.h.p. tvangsdeportation, er der ingen trussel mod politiet af nogen art - kunne man så ikke forvente, at politiet fjernede disse mennesker uden at slå flere af dem adskillige gange i hovedet? Måske ikke i Iran, men så i Danmark da? Åbenbart ikke. Ét er, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ikke engang bliver bedt om at kommentere denne fremfærd, men pr. automatik er kolde over for det konkrete hændelsesforløb, hvorunder aktivister har protesteret fredeligt mod konsekvenserne af partiets umenneskelige politik. Ét er, at samvittighedsløse ministre fremstiller det, som om alting er i skønneste orden, når psykisk nedbrudte flygtninge fjernes fra en kirke for at blive dumpet som menneskeligt affald i et land med den mest tvivlsomme deportationsaftale, og hvor de indlysende er i livsfare. Det er væmmeligt nok i sig selv. Men at lederen af det store oppositionsparti ligeledes agerer som en politisk indskrænket og ensrettet partisoldat i Dansk Folkeparti, er fatalt. Afstanden mellem dagens socialdemokratisme og Dansk Folkeparti snævres bestandigt længere og længere ind under Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Henrik Dam Kristensen - desværre er det trods to eklatante valgnederlag endnu ikke kommet dertil, at behjertede socialdemokrater tør tage det nødvendige formandsopgør, vælte ledelsen og befri deres parti. De fleste tror stadig væk, at man kan vinde over DF ved at kopiere DF i stedet for at turde tage det lange seje træk og skabe et reelt socialdemokratisk alternativ. Men de to forhenværende formænd for samme parti, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, går i det mindste begge åbent imod partiledelsens linje i denne sag. Nyrup udtalte således: "Politiet stormer en kirke, hvor der mestendels er uskyldige mennesker, samme dag som den irakiske regeringschef har sat nye afgørende spørgsmål ved, om man overhovedet kan tage imod disse flygtninge. Jeg er dybt rystet, når jeg tænker på FN's reaktion på vor måde at behandle disse mennesker på. Vi har overskrevet grænsen for almindelig menneskelighed og anstændighed. (...) Jeg er dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i det danske samfund." ( Ritzau, 13.8.2009). Han kunne med akkurat samme ret have ekspliciteret, hvad hans udtalelse implicerer: "Jeg er dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i min egen partiledelse."
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























