Med Ben Haddous desperate forsøg på en fiberredning (der snarere må betegnes som et fiber-selvmål) ved at hente Louise Frevert ind i partiet er Centrumdemokraterne uigenkaldeligt kommet til vejs ende. Urimeligt udemokratiske opstillingsprocedurer har gjort det umuligt for partiet at samle tilstrækkeligt med underskrifter, selv om de efter eget udsagn var tæt på - men Freverts taburetdesperation, der førte hende fra De Konservative over Dansk Folkeparti til det endnu mere ultranationalistiske parti, De Frie Demokrater, for paradoksalt nok at ende (foreløbig) i CD, er i alle tilfælde en absurd farce i sig selv. Intet parti i Folketinget ønskede Frevert, selv om hun før sit spring til CD tilbød sig bredt - hun er sprunget for meget og for langt. Dét kan kun de allerfærreste overleve politisk - måske endog kun én: Karen Jespersen er i det mindste den hidtil eneste rygradsløse vejrhane, der har overlevet politisk taburetmani af denne spektakulære kalliber. Frevert er forlist og partipolitisk fortabt. Jeg skal ikke her genopfriske hendes (og Dansk Folkepartis) manipulation og løgne omkring Freverts racistiske hjemmesideartikler og hendes famøse konspirationsbog, som hun i efteråret 2005 prøvede at stikke af fra - interesserede kan læse undertegnedes bog Louise Frevert-sagen - dokumentation af Dansk Folkepartis dobbeltspil (2005) eller danne sig et hurtigere overblik i denne kronikken: »Sagen om Louise Frevert« (Politiken, 11.11.2005). Ingen tvivl om, at hun er blevet udstillet og latterliggjort af irrelevante grunde som hendes fortid i pornobranchen. Der er næppe heller tvivl om, at hun må have taget nogle hårde psykiske slag i sin sidste tid i Dansk Folkeparti (ikke at jeg tillægger hendes erindringsbog herom stor sandhedsværdi i detaljen, men at hun har været en paria, er der næppe tvivl om): Louise Frevert kontra Dansk Folkeparti. Der er i det hele taget ingen tvivl om, at Frevert menneskeligt set må have været gennem et par meget hårde år i dansk politik. Men bortset fra de mere kuriøse detaljer fra hendes fortid har det hele vejen igennem været resultatet af hendes egne politiske dispositioner. Nu er det så efter alt at dømme slut. Et af de allersidste offentlige udspil fra Freverts side er betegnende nok en opskrift på brunkager, som hun for nylig offentliggjorde på sin hjemmeside. Hun tilføjer: »HUSK, at det der gør disse kager ekstra lækre er, at de skal skæres papirtyndt, helst på en gammel EVA pålægsmaskine. Prøv dem, og du vil aldrig spise andre brunkager end dem. Glædelig jul. Louise Frevert.« Det er fra den 17. oktober. Det er kun godt og vel to år siden, at der stod en helt anden opskrift på Freverts hjemmeside. Den gang var det ikke en opskrift på brunkager, som hun anbefalede, men derimod en opskrift på en cocktail, som hun advarede kraftigt imod: »Danmarks giftigste og mest livsfarlige cocktail er: Menneskerettigheder + religionsfrihed + integration - her kommer vort demokrati virkelig i fare!!« (www.louisefrevert.dk, 15.9.2005). Jeg håber for Frevert og os andre, at hun nu, hvor CD er ude af den partipolitiske kamp, endelig kaster viskestykket i ringen - og bliver ved brunkagerne derhjemme.