I de seneste 25 år har danske medier igen og igen præsenteret stereotype og negative billeder af indvandrene, fastslår Rikke Andreassen, der er lektor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Malmö Universitet. Andreassen er den første forsker, der har fået ubegrænset adgang til DR's og TV2's arkiver, og hun har på den baggrund kortlagt både trykte og elektroniske mediers fremstilling af etniske minoriteter siden 1980'erne. Hendes forskning fremlægges i en ny bog, Der er et yndigt land - medier, minoriteter og danskhed, der er baseret på hendes ph.d.-afhandling, og som analyserer over 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag, herunder aktuelle debatter om Asmaa Abdol-Hamid. Danskernes indsigt i medborgere med f.eks. pakistansk, somalisk eller irakisk oprindelse stammer i overvældende grad fra stereotype nyhedsfremstillinger: »Vores nyhedsmedier giver os en række negative og generaliserende historier om etniske minoriteter, og vi ser den samme type historier igen og igen. Det er bl.a. historier om etniske minoritetskvinder udsat for hustruvold, tvangsægteskaber og æresdrab. Om etniske kvinder, der går med tørklæder, og at tørklæder er undertrykkende, og unge muslimske mænd, der er meget kriminelle og voldtager.« (Ritzau, 7.11.2007). Det turde sige sig selv, at det klima, et kvart århundredes negative mediebilleder på afgørende vis har medvirket til at skabe, naturligvis har været vand på fremmedhadets mølle i en stribe valgkampe. Mønsteret er sine steder forsigt søgt brudt i nærværende valgkamp, men skræmmekampagner om »Danmark som flygtningemagnet« sidder fortsat løst på Venstres aftrækkerfinger, og Socialdemokraternes valgoplæg har designet deres udlændingepolitik over ledemotivet at bremse »tilstrømningen«. Det risikerer at blive en blivende og selvforstærkende proces, hvis ikke mønsteret for alvor brydes - og medierne har i mindst lige så høj grad som politikerne et afgørende ansvar for, i hvilken grad saglighed eller skræmmebilleder skal være udslagsgivende.