Det var en lille glædelig nyhed blandt den store kollektive glemsel for de mest udsatte grupper i valgkampen, da sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen endelig ændrede politik med henvisning til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og nu går ind for lægeordineret heroin til narkomaner som permanent behandling. Derudover er én af de få kandidater, der har fokuseret særskilt på de mest udsatte grupper, SF's Özlem Sara Cekic, som har valgt at formøble en valg-donation på 12.000 kr. til at uddele kulturoplevelser til fattige børn på Indre Nørrebro i form af biograf- og busbilletter. Om det er en bedre måde at få opmærksomhed på end at investere i en valgannonce eller andet valgmateriale, skal jeg ikke kunne sige, men i givet fald er det en opmærksomhed, der er velfortjent. For selvfølgelig kommer initiativet ikke ud i det blå midt i en valgkamp, men er derimod et forsøg på at anslå et vigtigt valgtema, fremgår det af Özlems hjemmeside: »Jeg har valgt at bruge pengene til valgkamp på denne måde, fordi jeg gerne vil sætte de fattige børn på valgets dagsorden. SF vil bl.a. afskaffe starthjælpen og fjerne loft over kontanthjælp for at hjælpe de trængte børnefamilier. Jeg mangler at høre konstruktive bud fra de andre partier.« Det er prisværdigt i en valgkamp, der primært handler om middelklasse-vælgere, at asylsøgere og fattige børn i Danmark også får del i opmærksomheden, ikke mindst fordi det er grupper, som ikke kan kvittere for denne gestus ved at sætte krydset et bestemt sted på stemmesedlen. At det heller ikke er en enlig svale fra Özlem Sara Cekics side, vidner hendes tidligere initiativer om, bl.a. Foreningen 1001, der har fosøgt at få fokus på de udsatte grupper, bl.a. ved at indsamle penge til 3.000 kopper kaffe til hjemløse og 2.000 kulturbilletter til fattige børn af ikke-dansk herkomst. Det er initiativer, der selvsagt ikke kan løse problemerne, men dog medvirke til at sætte dem på dagsordenen. 90.000 børn lever i Danmark under EU's fattigdomsgrænse, og selv om det var et kortvarigt tema i valgkampens begyndelse, lykkedes det bl.a. socialminister Karen Jespersen at lukke det ved at påstå, at det hele var indvandringens og Socialdemokraternes skyld i 1990'erne (hvor hun i øvrigt selv var socialdemokratisk minister). Asylsøgernes fortvivlede situation i de danske interneringslejre er heldigvis blevet et centralt og offensivt valgtema, hvor Socialdemokraterne i lighed med venstrefløjen, De Radikale og Ny Alliance er parate til klare humanitære forbedringer, hvis man skal tro de seneste udmeldinger fra Thorning-Schmidt og Naser Khader. Det er næppe overvældende sandsynligt, at dette ligefrem kunne være åbningen til at få endnu flere trængte grupper på dagsordenen - grupper, der som nævnt ikke selv kan gøre sig gældende ved valgurnerne - og sikre relle løft i forhold til deres vilkår og rettigheder. Men bestræbelserne er tiltrængte.