Som det tidligere er blevet afsløret, forhindrede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i første omgang Folketinget i ved selvsyn at se hele den dansk-irakiske aftale om de irakiske asylansøgere, som blev indgået den 13. maj 2009 - bekvemt nok udleverede hun således ikke et tillæg, der var en integreret del af den samlede aftale, da Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik dagen efter skulle se ordlyden. Tillægget fremhæver imidlertid, at man skal »fremme muligheden for frivillig tilbagevenden i det omfang, det er muligt«, og nævner blandt den danske regerings tilskyndelser hertil bl.a. et tilbud om et 6-9 måneders før-hjemrejse-træningskursus og økonomisk støtte og hjælp med at etablere sig i Irak. I klar modstrid hermed sagde integrationsministeren ikke desto mindre dengang, at de afviste irakiske asylansøgere, der frivilligt ville rejse ud, ikke længere kunne »indgå kontrakt om økonomisk støtte og opkvalificering«. Denne vildledning måtte folketingsmedlemmerne først selv erfare, da de tre måneder senere kunne læse hele ordlyden i Lovtidende. Integrationsministeren brød med andre ord aftalen med den irakiske regering bare én dag efter, at den var indgået - og forhindrede Folketinget i at erkende bruddet. Når folketingsmedlemmer efterfølgende har spurgt Hornbech herom, har hun blot henholdt sig til sit yndlingsordsprog - tavshed er guld. Først for en lille uge siden indvilligede hun i at at svare, og påstod så, at Danmark slet ikke var forpligtet sig til at fortsætte denne støtte til de frivilligt udrejste. Ifølge flere eksperter, som Information har hørt, er dette lodret forkert. Lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter udtaler direkte: »Hendes ophævelse af den frivillige ordning er i strid med aftalen med Irak, og hun misinformerede helt klart Folketinget, da hun oprindelig kun fremsendte første del af aftalen.« ( Information, 25.10.2009). Han uddyber: »Det står meget utvetydigt i aftalen. Det er svært at se, hvordan Irak skulle kunne forstå det anderledes. Den nærliggende konklusion er, at ministeren har søgt at skjule, at regeringens ophævelse af den frivillige ordning med øjeblikkelig virkning var i strid med forudsætningerne bag den netop indgåede hjemsendelsesaftale med Irak.« Lektor i forfatningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen istemmer: »Man måtte utvivlsomt fra Folketingets side regne med, at man faktisk havde fået hele aftalen, men det havde man altså ikke. Det er vildledning af Folketinget, og det må en minister ikke.« En minister vildleder Folketinget og offentligheden. Utvetydigt. Det må hun ikke. Hvad bliver konsekvensen for hende? Ingenting, selvfølgelig. Så længe ministerne retter ind efter Dansk Folkeparti, kan de gøre stort set hvad som helst. Og jo værre de klarer sig, desto bedre for DF, for så meget mere kan partiet selvfølgelig kræve »til gengæld« for at holde hånden over den pågældende. Den deal har Birthe Rønn Hornbech og flere andre ministre for længst erkendt og bøjet sig for. Men hvad har integrationsministeren da selv at sige til eksperternes utvetydig konklusioner? Intet. Ikke det fjerneste. Hornbech indtager den position, hun har gjort så ofte før - den stik modsatte af titlen på hendes bog fra før hun blev minister, 'Tale er guld' (2006) - hun 'ønsker ikke at kommentere'. Hvorfor skulle man vel også spilde tid på at forklare sig over for pressen, når man i forvejen fuldstændig konsekvensløst kan vildlede Folketinget?