I 2006 fastslog Center for alternativ samfundsanalyse, at familier på starthjælp oplever væsentlige materielle afsavn, med negative følger for børnene. I 2006 opfordrede vismændene i det Økonomiske Råd til en afskaffelse starthjælpen på grund af uacceptable sociale følger. I en ny undersøgelse fra 2007 konkluderer Amnesty International, at starthjælpen er etnisk diskriminerende, fordi 94 procent af alle, der modtager ydelsen, er udlændinge. Endvidere skriver organisationen: »En starthjælpsmodtager lever under den europæiske fattigdomsgrænse, og må ofte søge om hjælp hos kommunen for at få råd til helt basale fornødenheder. Kommuner over hele landet konfronteres på den måde med starthjælpens sociale bagside. Derfor vil Amnesty gerne i dialog med borgmestre fra hele Danmark - på tværs af politiske skillelinjer - om at afskaffe eller ændre reglerne for starthjælp.« I stedet for at hjælpe fastholder starthjælpen de ramte familier på et yderligere ekstremt marginaliserende niveau. Også socialrådgivernes næstformand, Bettina Post kritiserer ordningen: »Fortsætter vi med at behandle disse familier så uanstændigt, så frygter jeg, at vi ender med at få et etnisk proletariat, der lever i udkanten af samfundet, som vi ser det i de store europæiske byer.« (Politiken.dk, 28.11.2007). Det er ekstra pinligt, at politikere i lang tid har vidst, at starthjælpen i værste fald reducerer flygtningefamiliers rådighedsbeløb til det halve af danske kontanthjælpsfamilier, og at ordningen primært tilskynder til børnearbejde, tiggeri, sort arbejde, flaskesamling og kriminalitet (jf. Morten Ejrnæs i Velfærd på vildspor, s. 91-114; Frydenlund 2004). Som tidligere beskrevet på nærværende blog: »Starthjælp er med andre ord ikke en hjælp til flygtningefamilier, der indleder en del af deres tilværelse i Danmark, men reelt et farvelspark til at overbevise dem om, at Danmark er et lukket land.« Amnesty International er gået aktivistisk til værks i en anbefalelsesværdig og desværre alt for nødvendig kampagne mod Starthjælpen: Statsdiskriminationen