Så er det blevet dokumenteret igen. Guantanamos gru. Gårsdagens Horisont viste en dokumentarudsendelse fra den amerikanske interneringslejr på Cuba, hvor hundredvis af juridisk uskyldige sidder indespærret i bure og under inhumane forhold, udsat for rå behandling, der kun kan klassificeres som tortur. Vi vidste det godt i forvejen. Og vi ved godt, at der også udover CIA's lyssky fængsler er mange andre steder i verden, hvor forholdene er endnu mere brutale og inhumane og finder sted i endnu videre omfang - men det er ikke i stater, der i den grad profilerer sig internationalt som Frihedens Fyrtårn og Menneskerettighedernes Vogter. Hvis Horisont kunne bidrage med at udfolde én kendsgerning yderligere, var det i forhold til at vise én af Vestens mest afstumpede militæridioter - Guantanamobasens lejrchef. Fangerne har ikke været for en rigtig domstol eller er indrømmet krigsfangers rettigheder - så svagt og tyndt står altså amerikanernes beviser mod dem, at de ikke tør lade en domstol vurdere dem - og alligevel kunne denne smilende idiot bedyre, at han kunne se »det onde« i deres øjne. Sic. Sørgeligt, at den moralske status, juridiske redelighed og medmenneskelige forståelse er så fraværende hos en nøgleperson, der har ansvaret for én af Vestens sorteste og mest uforsvarlige huller overhovedet. Og tankevækkende at se den tidligere indsatte Guantanamo-fange have meget godt at sige om selve fangevogterne, trods et 100 gange Kafkask mareridt som amerikansk fange i årevis. Han havde bevaret betydeligt mere af sin medmenneskelighed end den storsmilende amerikanske lejrchef kunne fremvise.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























