At den danske terrorlovgivning giver anledning til absurditeter og ytringsfrihedsindskrænkninger af klart politisk betinget karakter, er særdeles problematisk og kritisabelt - f.eks. når Greenpeace ligefrem kan dømmes efter anti-terrorpakkens bestemmelser i 2005 for at have protesteret mod gensplejset foder på et kæmpebanner, der var ophængt på Axelborg i København. Anklagemyndighedens krav om en domfældelse for t-shirt-salg med beskedne donationer til PFLP og FARC er ligeledes proportionsforvrængende. Men dét ændrer imidlertid intet ved, at det fortsat er dybt problematisk at støtte først og fremmes FARC økonomisk. Selv om FARC primært går efter militære mål, har Amnesty International kritiseret organisationen for »komplet mangel på respekt for menneskerettighederne« gennem »drab på forsvarsløse civile, overgreb på menneskerettighedsaktivister og kidnapninger«, og for at være ansvarlig for »voldtægt, mishandling, 'forsvindinger' og drab af piger og kvinder«. Selv om terror-mærkatet unægtelig ofte fortegner komplekse problemstillinger, bør til gengæld hverken Amnestys eller Human Rights Watch's kritik af FARC af den grund negligeres eller bagatelliseres. Hvis formålet med t-shirt-salget således har været at kritisere en problematisk terrorlovgivning og problematiske »terrorlister«, er der andre måder at gøre det på end at sende penge til en organisation, der har brutal og gennemusympatisk fremfærd over for civile på samvittigheden. Verden er fuld af trængende organisationer - i mine øjne er FARC ikke blandt dem, der har fortjent en krone.