Ekstra Bladet har fremlagt tal, der viser, at kommunale topchefers lønningen er eksploderet de forgangne år, mens regeringen og SF, DF og S sammen har været så gavmilde, at de vil spise de almindelige offentligt ansatte af med penge, de i forvejen var garanteret. Kommunaldirektørernes løn er næsten fordoblet på knap ti år, og forvaltningsdirektørernes løn i regionerne er steget med 35 procent i denne overenskomstperiode, hvilket bringer deres månedsløn over 100.000 kr. Regeringen vil så til sammenligning give pædagogmedhjælpere 138 kr. mere om måneden. Flot. Det mest tåbelige argument for denne forskelsbehandling gentages af Frederiksbergs konservative borgmester, Mads Lebech, der også er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening. Når de kommunale chefer begaves med kanon-lønstigninger, så skyldes det »usikkerhed« i jobbet - de ansættes typisk for fem år ad gangen - og det skyldes deres større »ansvar«: »Den usikkerhed i jobbet giver til gengæld en højere løn. Og så er deres ansvar blevet større efter kommunalreformen.« (Politiken.dk, 19.12.2007). Denne myte er vel en af de mest absurde i argumenterne for lønstigningsforskellene. Har en forgyldt topchef med fem års ansættelse reelt skyggen af mere »ansvar« end den pædagogmedhjælper, hjemmehjælper, politibetjent eller sygeplejerske, der dagligt har med menneskers ve og vel, til tider med liv og død, at gøre? Selvfølgelig ikke. Jamen som offentlig chef har man det overordnede ansvar for det hele - muligvis, men det er et meget luftigt ansvar til sammenligning med den, der dagligt har med patienter og klienter osv. at gøre. Og det er heller ikke et ansvar, der følges af nogen større risiko end tilfældet er for den almindelige lønslave. Tværtimod. Hvad risikerer topchefen, hvis vedkommende udfører sit job utilfredsstillende? En fyring på meget, meget gode vilkår. Hvad risikerer pædagogmedhjælperen, hvis vedkommende udfører sit job utilfredsstillende? En fyring på elendige vilkår. Begrundelserne for lønforskelle kan være mange og individuelt diskutable - men Lebechs begrundelse for galopperende lønstigninger til chefer, er helt ude i skoven.