Århus' biskop Kjeld Holm har offentliggjort navnene på seks præster, der angiveligt er modstandere af kvindelige præster - og det er de ret forarget over. Man kan med rette indvende, at han burde have varskoet dem først, men når det er sagt, er der trods alt blot tale om at fortælle offentligheden, herunder ikke mindst eventuelle kirkegængere, hvilke præster der er imod kvindelige kolleger. Derfor er det ganske forbløffende, at de pågældende præster kan blive chokeret over, at deres grundholdning på området kommer frem i lyset - hvorfor i alverden ikke? Er der tale om fejl, og Holm altså har offentliggjort navne på præster, som ikke har noget imod kvindelige præster i folkekirken, er det naturligvis en anden sag - og det synes muligvis at være situationen i ét tilfælde (om end det dog forekommer temmelig tvetydigt, eftersom den pågældende præst siger, at han ikke er imod kvindelige præster, men samtidig er »modstander af ordningen med kvindelige præster«?!). Ej heller er der tale om at offentliggøre intime eller private detaljer eller tilvsvinende og nedladende ytringer. Det drejer sig alene om at vise, at denne meget omtalte diskussion i folkekirken naturligvis refererer til reelle fronter og teologiske uoverensstemmelser - og hvor fronterne går. »Biskoppen skal passe på sine præster, ikke udstille dem,« lyder kritikken overraskende nok i dagens referat fra Politiken.dk - men hvilke ømskindede puds er der egentlig tale om her? Præster, der hævder at forkynde Guds ord, men som altså føler det krænkende, at deres holdning til en central og aktuel problemstilling tydeliggøres? Et par af præsterne er tilsyneladende bekymrede for at blive associeret med nogle af de mest hårrejsende eksempler på kirkelig kønsdiskrimination, der har været fremme - så meget desto mere er der grund til at få det teologiske ræsonnement klart og tydeligt på banen, så kirkegængere og alle andre kan tage konkret stilling til sagens udgangspunkt og implikationer.