For nylig fremsatte regeringen et forslag til vedtagelse om ulandsbistanden, som kun kunne få Dansk Folkepartis opbakning, skønt selv samme parti er den eneste modstander af regeringens eget mål om øget ulandsbistand og et bredt politisk samarbejde på området. I mellemtiden er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech gået i flyverskjul, mens hun alene forhandler med Dansk Folkeparti om en ny asylaftale - til trods for, at regeringen let kunne mønstre et flertal uden om Dansk Folkeparti for forbedringer af asylansøgernes vilkår. Kjærsgaard har indtil videre tungt tilsidesat Rønn Hornbechs autoritet ved at erklære, at regeringen ikke skal forhandle med andre end Dansk Folkeparti om de afviste ayslsøgere. Det er selvfølgelig regeringens eget valg og egen ret at finde sit flertal, hvor som helst det er muligt - men hvis alt forbliver status quo, har kursskiftet og valgløfterne blot været tomme slag i luften. Altså indtil videre: Business as usual? Næsten. Det er prisværdigt med en integrationsminister, der i modsætning til flere af sine forgængere ikke er nedladende over for indvandrere og asylansøgere i almindelighed og muslimer i særdeleshed, ligesom det er prisværdigt - om end forventeligt - at Integrationsministeriet tilsyneladende har lettet praksis angående familiesammenføring efter en dom fra EF-domstolen i december 2007. Men det er alt sammen kosmetiske justeringer - det er med andre ord fortsat uvist, om landets de facto integrationsminister stadig væk hedder Pia Kjærsgaard?