Stik mod statsminister Anders Fogh Rasmussens erklæringer under valgkampen har regeringen atter valgt at lade Pia Kjærsgaard diktere asylpolitikken i en snæver aftale med Dansk Folkeparti. Blot 50 irakiske familier får mulighed for at flytte uden for asyllejrene, hvis de i forvejen lever op til kravet om at have tilbragt minimum tre år her efter asyl-afslag. Det vil sige, at der fortsat er børn, som risikerer at måtte henslæbe op til fem år af deres liv i en asyllejr, trods den store psykiske belastning. Pia Kjærsgaard vandt med andre ord igen et slag over både regeringen og oppositionen - nu er det så en helt anden Pia, der skal beslutte sig for, om aftalen gennemføres eller ej: Den konservative løsgænger Pia Christmas-Møller. Spørgsmålet er, om hun vil være passiv løsgænger eller træde i karakter og rent faktisk søge maksimal indflydelse, som hun i kraft af sin position som tungen på vægtskålen er i stand til. Hun har ikke afvist, at hun vil gå sammen med oppositionen om en asylaftale, og om den snævre aftale med Dansk Folkeparti har hun allerede udtalt: »Det stritter så meget i forhold til, hvad der er blevet sagt før, under og efter valgkampen.« (Ritzau, 16.1.2008). Nu har Pia Christmas-Møller chancen for at vise det mod, der skal til, for at tage individuelt ansvar - og skrive det første kapitel i sin egen politiske historie frem for som så mange andre politikere at være en passiv statist i Pia Kjærsgaards.