Eftersom jeg her til morgen har deltaget i TV2 News og TV2 Nyhederne om den aktuelle udløber af karikaturkrisen, og da jeg kommenterer den i en kommende klumme, skal jeg ikke her gentage mig selv, men vil i stedet foreløbig henlede opmærksomheden på mediernes manglende balance i forhold til at sluge PET's fremstilling råt - med de implikationer for retssikkerhedens underminering, det indebærer. De få, der har kritiseret den tendens, får typisk skudt i skoene, at de har 'mistillid' til PET's motiver eller ligefrem tror, at PET bevidst skulle kunne finde på at opdigte hele affæren ud af den blå luft. Det tvivler jeg nu meget på, at nogen seriøs person vil mene. Men det ændrer imidlertid ikke et sekund ved det faktum, at sagen er blottet for de retssikkerhedsgarantier, der burde gælde i ethvert retssamfund, og at medierne i meget meget vid udstrækning underprioriterer at fokusere tilbundsgående og kritisk på den kendsgerning, at ikke én er blevet dømt for noget som helst. Og det er trods alt set før, at PET kan begå fejl - det behøver efterretningstjenesten ikke have slette motiver for. Der er altså endnu ingen beviser for, at de tre vitterlig planlagde at myrde Kurt Westergaard - men hvis de gjorde, er det indlysende afskyvækkende og helt uacceptabelt, uanset at hans karikatur i et historisk perspektiv er en hårdkogt propagandakarikatur, der er beslægtet med traditionen for antisemitiske karikaturer fra 1920'erne og 30'erne. Dette er naturligvis ikke skyggen af 'formildende' omstændigheder for at ville dræbe en tegner for hans stregtegninger. Men mere om sagens aspekter i en kommende klumme. Indtil da vil jeg henvise til et par af undertegnedes tidligere kommentarer til karikaturkrisens forløb det seneste halve år, samt til Morten Nielsens kommentar til den aktuelle sag på bloggen Midtimod: > Morten Nielsen: Glasset skvulper over > REL: En krænket Rose (Ellemann vs. JP) > REL: De tre nordiske karikaturkriser