Birthe Rønn Hornbech har luftet behersket kritik af den manglende domstolsprøvelse i forbindelse med PET's landsforvisning af to mistænkte i den verserende sag om de påståede mordplaner på en karikaturtegner fra Jyllands-Posten. I den forbindelse sagde hun bl.a.: »Jeg var ikke særligt begejstret for udvisningsbestemmelsen i 2002, og jeg er ikke blevet mere begejstret siden. Jeg har jo ikke ændret mening om retssikkerheden, bare fordi jeg er blevet minister, og derfor lytter jeg til debatten. Det er en god ting, at der er seriøse jurister, der drøfter spørgsmålet.« (Politiken, 14.2.2008). Man kan spørge, om hun med den holdning i givet fald burde have undladt at underskrive den udvisning, som to tunesere er idømt administrativt uden domstolsprøvelse - men den kritik, som ministeren i stedet møder fra Socialdemokraternes næstformand, Morten Bødskov er blot et billigt tågeslør. Til Politiken.dk giver han udtryk for, at Socialdemokraterne er »utrygge« ved Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister pga. hendes (milde) reservationer over for denne lov, som Socialdemokraterne har været med til at vedtage i 2002 (og som Bødskov har forsvaret med samme mangel på respekt for retssamfundets grundpiller som en række politikere fra regeringen). Bødskov: »Men det er klart, at vi har ikke nogen interesse i, at vi har et system, hvor den minister, der har det endelige ansvar, er usikker på grundlaget for den måde, hun træffer beslutninger på. Jeg mener faktisk, det er uhørt. Og vi mener, at det hun siger, er uforeneligt med det ansvar, hun har for at sikre, at der er tryghed i forbindelse med de her afgørelser.« (Politiken.dk, 14.2.2008). Uredeligt spredehagl fra ende til anden. Hornbech har ikke udtrykt usikkerhed over for grundlaget, som hun træffer sine beslutninger ud fra, men derimod betinget kritik af grundlaget. Der er intet i hendes handlinger eller udtalelser, der sår tvivl ved hendes loyalitet over for en (retssikkerhedsundergravende) lov - så Bødskov famler efter et meget billigt point. Og hvilken famlen - at kaste sig over en minister, der er blot en smule betænkelig ved de retssikkerhedsmæssige problemer ved en lovgivning, hun administrerer, ikke fordi Bødskov kræver større retssikkerhed, men i forsvar for den eksisterende mangel på retssikkerhed. Dér ligger Socialdemokraterne nu og roder rundt ... Ikke underligt, at de tidligere socialdemokratiske justitsministre, Ole Espersen og Kjeld Olesen, for nylig har kritiseret deres eget partis mere og mere populistiske retspolitik.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.