I årevis er Hicaz Belek blevet brutaliseret, voldtaget og misbrugt af sin mand, og nu, hvor hun endelig er blevet skilt, kan hun se frem til at blive tvangsudvist af Danmark. Hun er 33 år og mor til tre børn, og forlod sin mand for et år siden, efter at være blevet udsat for vold og overgreb dagligt i ti år, men da det er hendes daværende mand, der har opholdstilladelse, betyder det, at hun nu pr. automatik får afslag på sin egen ansøgning om opholdstilladelse. Manden blev dømt for vold og er i dag indlagt på en psykiatrisk afdeling, mens Hicaz Belek opholder sig på et krisecenter. Hendes eksmand har skandaliseret hende i en grad, der gør det livsfarligt for hende at opsøge sin familie, der bor i en kurdisk landsby. Efter dette årelange mareridt var hendes valgmuligheder altså enten at forblive i et ægteskab med en sindssyg voldsmand eller redde sig ud af mareridtet for blot at blive smidt ud af Danmark? Og sagen er langtfra enestående. Det fortæller noget om den danske lovgivnings bizarre foragt for det mest undertrykte, misbrugte og brutaliserede individ. Det fortæller noget om hvilken kynisme, der trives blandt de ansvarlige i Udlændingeservice, der ikke protesterer imod en beslutning i den konkrete sag, der kun kan karakteriseres som foragtelig. Og det fortæller noget om Socialdemokraternes accept af samme vanvid, at Henrik Dam Kristensen vurderer sagen som systemets mand: »Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså.« ( Politiken, 7.2.2010). Sådan taler kun den mest mekaniske systempolitiker. Det er akkurat samme indstilling som hos den teknokrat, der ville stå og glo tomt på en statsligt sanktioneret prygling i Iran eller Kina med et skuldertræk: »Fra et juridisk perspektiv skal hun prygles. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså.« Der er ingen forskel overhovedet på den holdning til systemets totale og nærmest sakrale ufejlbarlighed, der ligger bag. Og truslen om tvangsudvisning er og bliver et utilgiveligt brutalt statsovergreb mod Hicaz Belek, der i princippet er lige så groft som det, hun har været udsat for af sin psykopatiske eksmand. Henrik Dam Kristensens mekaniske automatreaktion er systempolitikerens, når systempolitikeren er værst - at Socialdemokraterne kan fastholde denne mand i en ledende rolle, fortæller desværre, hvor langt ind i partiets ledelse accepten af selv de mest afstumpede konsekvenser af en kynisk lovgivning rækker.