Efter at dønningerne fra en uge med voldsomme begivenheder har lagt sig lidt weekenden over, har det været tid til at uddele politiske priser. Ingen har været i tvivl om, hvem den fornemste Oscar skulle gå til (bl.a. kanoniseret i to ledere i træk i B.T.): Villy Søvndal. SF skovler medlemmer ind, Søvndal krones igen som »Oppositionens leder« - og mon ikke der er en del regeringsvenlige politikere, som fryder sig over at se Helle Thorning-Schmidt stå tilbage som den »lille«? Om ikke andet kan højrefløjen og SF vel mødes i det uudtalte håb, at SF ligefrem skulle gå hen og overhale Socialdemokraterne i meningsmålingerne. Der er endnu et stykke vej at tilbagelægge, men hvem ved - momentummet er Søvndals. Sådan ligger landet - dér går konkurrencen: Hvem kan skrige højest om »helvede«, »mørkemænd« og andre vendinger i samme dur som »skrid hjem, hvor I kommer fra« ... Dét er der succes i, så bliver der klappet i hænder og på skuldre. Det er stort. Hvad betyder substansen og perspektiverne - vi godter os over den »stærke mand«, der har »smidt fløjlsjakken«, som en spiseseddel fra B.T. kundgjorde om Søvndal i sidste uge. Hurraaa. Ret skal være ret - B.T.s Helle Ib benytter ikke kun anledningen til at rose Søvndal, men trækker Søren Espersens modstand mod at se den tørklædeklædte Asmaa Abdol-Hamid på Folketingets talerstol, hvis hun skulle blive indkaldt af Enhedslisten som suppleant: