Den nye kulturminister, Per Stig Møller, var for nylig gæst i tv-programmet Jersild Live, hvor han kom for skade at agere (mere end) smagsdommer i en bemærkning om den italienske kunstner Piero Manzonis berømte og berygtede værk Merda d'artista. Manzoni fremstillede i 1960'erne 90 forseglede dåser, der hver rummede en cylinder med noget så smagfuldt som hans egen afføring, og to af disse unikke værker er havnet på danske museer (tilsyneladende er kun ca. 40 tilbage på verdensplan - nogle er smidt ud eller forsvundet, mens andre er eksploderet). Den nye kulturminister har imidlertid ikke høje tanker om de kunstneriske kvaliteter i Merda d'artista, kunne man forstå i tv-programmet, hvor han bl.a. udtalte: "Kunst skal ikke nødvendigvis provokere. Det må gerne provokere, men det her er noget lort. Jeg synes det er at gøre nar af godtfolk at sætte sådan noget i en montre." ( Citeret efter kpn.dk, 1.3.2010). Så vidt så godt - hvorfor skulle kulturministeren ikke også have en holdning til et stykke sprængfarligt og ildelugtende kultur på dåse? Man kan så være enig eller ej. Jeg er enig i, at det er at gøre "nar af godtfolk at sætte sådan noget i en montre" - men hvem siger, at det ikke kan være ( sin) kunst at "gøre nar af godtfolk"? Ta' røven på dem, så at sige - for nu at blive i den latrinære ende af kulturen? Dét, der imidlertid for alvor har ophidset lederen af Randers Kunstmuseum, Finn Terman Frederiksen, hvis museum er den stolte ejer af én af de famøse cylindere med dyrt kunstnerlort (som vist nok allerede er sprunget læk én gang tidligere), er dog ikke alene kulturministerens kritiske udtalelser om værket, men derimod primært den bemærkning, der faldt i forlængelse heraf. Ifølge Per Stig Møller er det nemlig "noget pjat at bevilge penge" til den slags, og dermed er ministeren ifølge museumslederen faretruende tæt på at forbryde sig mod armslængdeprincippet - han skal ikke blande sig i museernes kunstneriske dispositioner. Og dét kan man kun give Finn Terman Frederiksen ret i. Men er der ikke også tale om, at museerne hædrer en banal provokation, der som provokation og happening betragtet godt nok også kan være både sjov, ulækker, udspekuleret eller studentikos - alt efter smag og temperament - men efter de 5 minutters grin og de 10 minutters snak om 'eventen på dåse', er det så fortsat relevant, dybsindigt eller blot interessant nok til at blive placeret på et kunstmuseum et halvt århundrede senere? Som allerede bemærket synes jeg, at det er sin kunst at skide i en dåse og ad denne snævre vej blive en kunsthistorisk notabilitet, hvis kvaliteter forsvares lidenskabeligt af en dansk museumsleder anno 2010. Men er det kunst? Er det godt? Hvad synes du? Personligt tror jeg, at det er vanskeligt at være helt uenig med den del af Per Stig Møllers udsagn, hvor han siger, at det her er noget lort ...