Det er ikke let at få et ben til jorden for holocaustbenægtere af den gode og simple grund, at de fysiske og dokumenterbare beviser selvfølgelig er ubestridelige. Det samme gælder folkemordet uden for Srebrenica i 1995, hvor den serbiske hær begik massakre på ca. 8.000 muslimske mænd og drenge. Ikke desto mindre skrev Dansk Folkepartis Søren Espersen så sent som i 2006, at der aldrig var fundet massegrave efter serbernes krigshandlinger: "Vi havde hørt, hvordan serberne havde myrdet i titusindvis af albanere og lagt dem i massegrave, og disse efterretninger var årsagen til, at også danske fly blev sat ind for at straffe serberne. Massegravene blev dog aldrig fundet. For der var ingen." (Jyllands-Posten, 24.2.2006). Det er naturligvis en opsigtsvækkende, for ikke at sige absurd benægtelse af historiske fakta. Dansk Institut for Internationale Studier i Holocaust og Folkedrab skriver, at der allerede i 2004 var offentliggjort en liste med navne på mere end 7.000 dræbte: "I juni 2004 oplyste myndighederne i Republika Sprska, at der var fundet yderligere 31 massegrave, som formentlig indeholder op mod 2.500 lig efter massakren i Srebrenica. I oktober 2004 offentliggjorde en bosnisk-serbisk undersøgelseskommission, en liste med navnene på over 7.000 dræbte." ( Folkedrab.dk: Srebrenica i dag). Nu gentager Radovan Karadzic så folkemordsbenægtelsen over for dommerne ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien - massakren er simpelthen en "myte", icenesat for at miskreditere serberne, hævder han – og han selv har blot været aktiv i en "hellig" krig mod muslimerne. Ifølge Karadzic skulle de bosniske muslimer sågar selv have "placeret" lig og dræbt deres egne for at "dæmonisere" serberne (jf. tv2.dk, 2.3.2010). Virkelighedsfornægtelse af noget nær patologisk karakter - eller blot desperat propaganda? Der var ganske vist mangt og meget, der var problematisk bag kulisserne, da NATO engagerede sig i krig og konflikt på Balkan, som jeg bl.a. har analyseret i større afsnit af bogen Terrormyten og det amerikanske imperium (2004), og der var bestemt også andre politiske og militære motiver end forsvaret for de fordrevne og truslerne om yderligere folkedrab, der drev vestlige magter til at føre krig - men den Store Muslimske Konspiration om fiktive folkedrab er i bedste fald latterlig. Jørgen Dragsdahl hudflettede i en kommentar i 2006 denne folkedrabsbenægtelse, som Søren Espersen tilsyneladende deler (eller har delt?) med serbiske krigsforbrydere: