Et flertal blandt landets præster og biskopper vil have afskaffet forbuddet mod kirkelige vielser af homoseksuelle, hvilket har fået De Konservative til at skifte holdning. Partiet støtter nu i modsætning til Venstre og Dansk Folkeparti en ophævelse af dette forbud, så det bliver op til kirken selv - velsagtens den enkelte menighed? - at bestemme, om man vil vie homoseksuelle eller ej. Og sådan bør det naturligvis være. På det lovgivningsmæssige plan handler det ikke om teologi, men om politik og jura, fordi spørgsmålet alene er, om politikerne skal bestemme over, hvad kirken gør i forhold til noget så ufarligt, privat og elementært som at tage stilling til, om man vil vie nogen eller ej. Det må stå frit for den enkelte at fortolke kirkens bekendelsesgrundlag, og hvis nogle præster ikke vil vie homoseksuelle, er det deres valg, ligesom det er andre præsters valg at gennemføre det. Hvordan de når frem til deres beslutning, må de selv udrede på den teologiske bane (og måske slås med Paulus om). Længere burde den vel ikke være, hvis religionsfrihed og en kirkelig stats-uafhængighed skal give lidt mening? Men længere er den imidlertid for Dansk Folkeparti, og i sit seneste ugebrev harcellerer Pia Kjærsgaard: "Homoseksuelle kirke-vielser er ikke en kamp for værdier men en kamp imod ægteskabet." ( 22.3.2010). Aha? Hvordan i alverden kan dét, at to homoseksuelle bliver gift (altså indgår ægteskab!) være en kamp imod ægteskabet som sådan? Svaret er, at det kan det selvfølgelig heller ikke, fordi intet ord og ingen institution er absolut. Ægteskab er ikke noget universelt absolut begreb. Ligesom alle andre ord undergår det betydningsforskydninger, og der er ikke noget til hinder for, at dets betydning i dag kan være en anden end i går - eller for 50 eller 500 år siden. Men hvad vigtigere er - en homoseksuel kirkevielse kan selvfølgelig heller aldrig i praksis være nogen kamp imod ægteskabet. Det kan ikke være en kamp imod de homoseksuelles eget ægteskab, og det kan ikke være en kamp imod heteroseksuelle ægteskaber, for det ændrer ikke disse, annullerer ikke disse - nej, det kan helt grundlæggende slet ikke komme andre ægteskaber ved, om der også findes samlivsformer mellem mennesker af to køn, der går under navnet ægteskab. Så lad os skære det ud i pap: Det handler ikke om at tvinge nogen til at blive gift. Det handler ikke om at tvinge nogen til at blive skilt. Det handler om at fjerne et forbud, så kirken selv kan bestemme, om den vil vie homoseksuelle eller ej. Der er og bliver altså rig mulighed for den, der i lighed med Pia Kjærsgaard ikke bryder sig om homoseksuelle vielser, til at holde sig til en præst, der ikke vil vie homoseksuelle. Hverken hun eller ægteskabet som sådan tager skade af, at det fremover også bliver muligt at finde en præst, der gerne må vie homoseksuelle.