Er Miljøministeriet Vindmølleindustriens forlængede arm i sagen om placeringen af syv 250 meter høje vindmøller i det naturskønne Nordthy, hvor man vil rydde 15 kvadratkilometer skov og inddrage yderligere 15 kvadratkilometer naturområde? Eller er det Miljøministeriet, der presser Vindmølleindustrien? Det viser sig nu, at miljøminister Karen Ellemann (der har overtaget beslutningen om placeringen af kæmpemøllerne i nærheden af nogle af landets mest vidstrakte, stille og uforstyrrede naturområder fra sin forgænger, Troels Lund Poulsen), slet og ret har talt usandt om fordelagtigheden af en placering i Østerild Klitplantage. »Der er ikke noget som helst, der rokker ved, at Østerild er den bedste placering til vores nationale testcenter«, siger miljøministeren kategorisk ( JP.dk, 16.4.2010). Men det er ikke sandt. Ikke bare fordi »den bedste placering« selvfølgelig er åben for fortolkning i forhold til de mange hensyn, der er på tale ved så stort et byggeprojekt. Og ikke bare fordi Danmarks Naturfredningsforening har foreslået en række andre placeringer, som i det mindste burde overvejes og undersøges med samme omhu som Østerild Klitplantage. Men også fordi det simpelthen er i lodret modstrid med Vindmølleindustriens oprindelige prioriteringer. Det afslører Landsforeningen for Bedre Miljø (LBM) på hjemmesiden www.nationalttestcenter.dk, hvor man har offentliggjort email-korrespondance mellem Vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg og Miljøministeriet. Oprindelig havde Vindmølleindustrien tilsyneladende kun en placering i Østerild Klitplantage som tredje prioritet, mens Kallesmærsk Hede og Filsø var henholdsvis første og anden prioritet. Det fremgår af den email, som LBM har fået via (en alt for begrænset) aktindsigt, hvor man bl.a. kan læse, at regeringen også tidligere er »gjort bekendt med industriens prioritering«. Men Miljøministeriet foretrak altså Østerild Klitplantage, og Vindmølleindustrien gik ind på denne placering under den forudsætning, at placeringen til gengæld kunne vedtages hurtigt. Jan Hylleberg skrev: »Vindmølleindustriens tilsagn om Østerild forudsætter, at beslutning herom træffes i denne folketingssamling således, at indretningen af området kan påbegyndes i efteråret 2010, og prøvepladserne er klar til brug senest sommeren 2011.« ( LBM, 16.4.2010) Først efter at beslutningen var truffet, undersøgte man Østerild Klitplantage. Summa summarum: Miljøminister Karen Ellemann manipulerer offentligheden, når hun til Jyllands-Posten påstår: »Der er ikke noget som helst, der rokker ved, at Østerild er den bedste placering til vores nationale testcenter.« Jo, der er rigtig meget, der rokker herved: Naturhensynene og lokalbefolkningens ønsker er naturligvis det primære modargument, men det var altså heller ikke engang den bedste placering i forhold til Vindmølleindustriens prioriteringer. For Miljøministeriet var det bare den hurtigste løsning. Og der er mere endnu: LBM kan desuden afsløre, at landskabsarkitektfirmaet Birk Nielsen manipulerede konsekvenszonerne i VVM-redegørelsen, så grænserne for kæmpemøllernes visuelle påvirkninger af landskabet blev mindre end de konsekvenszoner, man i almindelighed opererer med – og som landskabsarkitektfirmaet tilsyneladende også i begyndelsen havde anvendt i forhold til en placering i Østerild Klitplantage. Landsforeningen for Bedre Miljø mere end antyder, at Miljøministeriet er ansvarligt for dette fusk: