Justitsminister Lene Espersen er altid hurtig på aftrækkeren. Der kan kan knap nok være en biltyv, som får mediernes opmærksomhed, uden at straffen for biltyveri skal i vejret i en udtalelse til medierne få minutter senere. Få ministre er så populistisk enkelt-sagsfikserede som hende, og få har så minimal forståelse for retssikkerhedens grundlæggende principper. For af 'løse problemet' med terrormistænkte, vil hun nu tillade udvisninger til stater, der anvender tortur (jf. Politiken.dk, 20.4.2008). Lad den lige hvile et par sekunder. Danmarks justitsminister vil ikke alene acceptere at udvise mistænkte, altså juridisk uskyldige mennesker, og dermed acceptere en kortslutning af de almindelige retssikkerhedsgarantier, men hun vil også acceptere at udvise disse juridisk uskyldige mennesker til torturstater. Nu kommer så hendes retssikkerhedspolitiske figenblad: Hun vil dog sikre sig, at såkaldt torturvenlige stater giver 'en diplomatisk forsikring' for, at de ikke bruger tortur over for de udviste. 'Diplomatiske garantier' fra lande, der er parate til smadre deres mistænktes liv og lemmer med bestialske metoder, og som samme Lene Espersen i sine bordtaler føler sig højt hævet over, er altså pludselig fine og troværdige nok til, at bare de skriver nogle ord på et papir, så er vi sikre på, at de holder, hvad de lover? Hvilken lemfældig og kynisk proces, hun dermed er slået ind på, demonstrerer det forhold, af hun enten ikke ved eller også er flintrende ligeglad med, at sådanne diplomatiske forsikringer møder skarp kritik fra både FN, Europarådet, Europa-Parlamentet og flere menneskerettighedsorganisationer. Vanen tro har imidlertid også Dansk Folkeparti vist sig parate til at acceptere justitsministerens forslag - et parti, der i lighed med justitsministeren gør en dyd ud af at underminere retssikkerheden, hvis der en hurtig politisk gevinst er i farvandet. De kan lige så godt tone rent flag og erkende, at de slet og ret accepterer tortur, i stedet for at foregøgle medierne og offentligheden denne placebo-ansvarlighed. Det første havde været dybt foruroligende - men som det er nu, er det både politisk foruroligende og gennemført uredeligt.