To af dansk politiks mangeårige ærkefjender, tidligere udenrigsminister og formand for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft, og tidligere udenrigsminister og formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, retter i et nyligt interview en fælles kritik af den fordomsfuldhed over for udlændinge, der har været voldsomt tiltagende i dansk politik og i det danske samfund de senere år. Én af de største udfordringer i dansk politik, siger Ellemann-Jensen med en ærlighed og et udtryk, som han måske kun tør anvende, fordi han ikke skal genvælges, er »at få danskerne til bedre at forstå og acceptere vores afhængighed af, hvad der sker ude i verden omkring os. Altså - og nu siger jeg noget, som jeg kan tillade mig at udtrykke, fordi jeg ikke søger genvalg - prøve at rykke danskerne væk fra den gadekærsmentalitet, som i årevis og ikke mindst i de senere år har præget store dele af dansk politik.« ( Berlingske Tidende, 23,5,2010). Han fastholder atter sin kritik af den skævvridning af ytringsfriheden, der på dansk manér er blevet et selektivt spørgsmål om at håne, spotte og latterliggøre: