Til trods for, at Birthe Rønne Hornbech i realiteten blot havde skrevet en særdeles tilbageholdt kronik om, hvorfor politikerne måske ikke - når alt kom til alt - skulle blande sig i domstolenes egne regler for dommernes tøjvalg, blev hun omgående jordet og ydmyget af statsminister Anders Fogh Rasmussen og den øvrige regering. Hvor længe hendes samvittighed kan affinde sig med valget mellem den tavse, men samtykkende minister, eller den åbenmundede kritiske minister, der bankes på plads, er et åbent spørgsmål - for andre valg har hun ikke. Det var således ganske rammende, da hun i sin kronik bl.a. fik plads til følgende lille statement: "Det er en ældgammel menneskelig erfaring, at stærke personligheder ikke finder sig i undertrykkelse. Derfor føler de trang til at demonstrere deres ret og evne til selvstændighed." Det var møntet på den type muslimske kvinder og piger, der både er selvstændige og stærke personligheder og bærer hovedtørklæde - men det var naturligvis også en slet skjult erklæring om, hvorfor Hornbech - der selv er en stærk og selvstændig personlighed - skrev den pågældende kronik, selv om den kom på tværs af regeringen. Spørgsmålet er nu, om hun i længden også er stærk nok til at bryde ud af sin rolle som gidsel i en regering, hvis udlændingepolitik hun i flere henseender er afgørende på kant med? Om ikke andet fik integrationsministeren fremtvunget en indlysende, men hidtil uofficiel erklæring fra Dansk Folkeparti, da Kristian Thulesen Dahl udtalte: PÅ MANGE STRÆK ER VI ANTIJØDER. Dét var så enden på dét parti. Den israelske regering vil naturligvis protestere i skarpe vendinger, Mosaisk Trossamfund ligeså, og en lang række kulturpersonligheder vil rette en voldsom kritik mod partiet, ligesom flere og flere regeringspolitikere snarest vil udtrykke deres chok over dette direkte angreb, der ikke 'blot' retter sig mod en hel religion, men eksplicit mod hver eneste person, der er relateret til denne religion - dvs. samtlige jøder i Danmark, Israel og hele verden i øvrigt. Det er også kun forventeligt, at både præsident George Bush og alle tre tilbageværende præsidentkandidater vil gøre spørgsmålet om 'Problemet Danmark' til genstand for særskilt bekymring i erklæringer, ligesom der er EU-lande, der meget vel vil reagere med særdeles skarp afstandtagen, medmindre den danske statsminister meget hurtigt undsiger sit støtteparti på den mest utvetydige måde. Kristian Thulesen Dahl er selvsagt en færdig mand i dansk politik, eftersom landets medier nu vil køre ham gennem samme mediekværn som i sin tid Louise Frevert, da hun i 2005 offentliggjorde sine racistiske hjemmesideartikler ... Hvis altså det var dét, han havde sagt. Men det er det ikke. Nej, Kristian Thulesen Dahl sagde ikke, at Dansk Folkeparti på mange stræk er ANTIJØDER, for så var han færdig. I stedet sagde han noget, der selvfølgelig ikke adskiller sig spor principielt herfra i sin uhyggelige totalitære tankegang: "PÅ MANGE STRÆK ER VI ANTIMUSLIMER." Lad os lige rekapitulere, hvad det var, Birthe Rønne Hornbech skrev om dette parti: "Knebent har Domstolsstyrelsen nøgternt meddelt retterne i Danmark, at loven ikke hjemler mulighed for generelt at forbyde de muslimske tørklæder på dommersædet, før fanatiske antimuslimer forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden. Som om Domstolsstyrelsens personalevejledning nogensinde har omtalt burka, eller som om hammer anvendes ved domsafsigelse i Danmark." (Ritzau, 14.5.2008). Lad os lige rekapitulere, hvad det var, Uffe Ellemann-Jensen, Anker Jørgensen, Søren Mørch, Herbert Pundik, og Palle Simonsen m.fl. skrev i en nylig erklæring om dette parti: "Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz – og slet ikke fra et stort, indflydelsesrigt politisk parti." (Politiken, 8.5.2008). For dem, der nogen sinde har været i tvivl, har Kristian Thulesen Dahl nu skåret ud i indiskutabel pap, at de havde ret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Nordmændene er i ekstase over spektakulært vikingefund
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























