Den absurde danskhedsprøve, som udlændinge skal bestå for at opnå statsborgerskab, har flere gange været behæftet med fejl. I den seneste version var de tre svarmuligheder til ét af spørgsmålene alle sammen forkerte, hvilket betyder, at udlændinge med ét forkert svar burde få dispensation og bestå, eftersom det pågældende spørgsmål simpelthen ikke kunne besvares korrekt. Også Integrationsministeriets egen rettevejledning til spørgsmålet var forkert. Selv Søren Krarup er enig i, at man derfor bør se gennem fingrene på ét forkert svar – og det samme gælder alle partier i Folketinget. Ikke desto mindre har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech endnu ikke svaret på, om hun vil give dispensation. En tidligere prøve indeholdt både stavefejl og sprogsjusk samt alt fra tvetydigheder til faktuelle fejl i syv af de 40 spørgsmål. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der er fejl i så afgørende en test. Men det er ikke mindre absurd, at muligheden for at opnå statsborgerskab i det hele taget hviler på en paratviden, som man oparbejder op til prøven, og som i øvrigt er fuldkommen tilfældig og selektiv i forhold til det i forvejen mangetydige begreb 'danskhed'. Og absurditeten bliver ikke mindre af, at prøverne gentagne gange har vist sig at være for vanskelige for et stort antal indfødte danskere. Jyllands-Posten lod i 2008 21 gymnasieelever forsøge sig, og heraf bestod kun seks – og kun én var mere end ét svar fra at dumpe. I 2007 testede analysebureauet Userneeds 7.096 danskere over 18 år, hvoraf 7 procent dumpede. Blandt de politiske partiers vælgere var der flest hos Dansk Folkeparti, som ikke var i stand til at bestå danskhedsprøven (12 procent). Disse tal er ikke direkte sammenlignelige med resultatet af udlændinges prøver, fordi udlændinge har en forberedelsestid, indvendte Søren Krarup dengang. Til gengæld er ideen vel, at prøven skal afspejle en eller anden gennemsnitsnorm for noget 'dansk', og derfor kan man selvfølgelig heller ikke forvente, at kursusforløb og forberedelsestid til udlændinge kan modsvare en voksen dansker med minimum ni års skolegang i en dansk skole? Endnu værre var resultatet for Dansk Folkepartis vælgere i en Ugebrevet A4's undersøgelse i januar 2010 – her ville næsten hver tredje DF-vælger dumpe til prøven (31 procent) Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har været fåmælt i sine kommentarer til kritikken af den seneste prøve, men udtaler dog, at hun i løbet af sommerferien vil overveje en alternativ prøve-form (jf. Politiken, 15.6.2010). Tilsyneladende vil hun have færre historiske spørgsmål og flere aktuelle. Jeg har tidligere foreslået en række meget relevante spørgsmål, der kunne anvendes som alternativ – og der er rigeligt med aktuelle spørgsmål i mit bud på ti spørgsmål til en ny danskhedsprøve. Den være hermed bragt i spil igen: > NY STATSBORGERPRØVE