For tre uger siden forsøgte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen at score hurtige, populistiske points ved at gøre det pligtigt for offentligt ansatte at give hånd, når de hilser. Anledningen var naturligvis Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, som ikke giver hånd til mænd af religiøse grunde. Beskæftigelsesministeren meddelte dengang: »Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på.« (Politiken, 4.5.2007). Nu er man kommet i tanke om, at det længe har været fast praksis, at visse mandlige præster nægter at give hånden til deres kvindelige kolleger, ligesom de heller ikke vil gå til altergang hos en kvindelig præst, fordi de finder det i modstrid med deres fortolkning af kristendommen. Med jævne mellemrum er der sogneoprør fra bibelfundamentalister, som protesterer mod kvindelige præster. I begyndelsen 1990'erne støttede otte kirkelige organisationer mandlige præster i deres modstand mod kvindelige kolleger, bl.a. Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut, Kristeligt Forbund for Studerende, Fællesskabet Kirkelig Fornyelse, Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse samt Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. De fleste præster er statstjenestemænd - skal de i givet fald fyres, hvis de ikke vil give hånd til kvindelige kolleger? Vi afventer spændt beskæftigelsesministerens holdning til sagen. Det burde dog ikke være det store problem. Kristne, der ønsker en kvindelig præst, kan gå til en sådan, og kristne, der ikke ønsker det, kan lade være - det må menighederne selv om, og det må den enkelte naturligvis også. I Viborg har man i tyve år haft den praksis, at mandlige præster har kunnet undlade at give hånd til kvindelige kolleger ved ordinationen. Den ordning har biskop Karsten Nissen ikke noget problem med, selv om han ikke deler synspunkt med de mandlige præster, der modsætter sig kvindelige kolleger. »Jeg vil gerne tage det hensyn, for vi skal være her alle sammen,« udtaler han. Længere er den vel heller ikke. Mon ikke man kan tage det samme hensyn andre steder i samfundet? Politikerne behøver ikke ind over alting - almindelig fleksibilitet og omtanke kan afdramatisere sådanne uoverensstemmelser. Man kan så håbe, at de pågældende mandlige præster i det mindste hilser lige så ærbødigt på anden vis, sådan som f.eks. Asmaa Abdol-Hamid gør, når hun hilser på mænd ved at lægge hånden på hjertet.