Dansk Folkeparti har efter betænkningstid nu afvist et forbud mod købesex, og efter at Socialdemokraterne har måtte se i øjnene, at det ikke kan realiseres, er det tilsyneladende kun SF og Enhedslisten, der opretholder standpunktet. De allerfærreste kan være uenige i, at kvindehandel, narkoprostitution og anden form for købesex, hvor kvinder direkte eller indirekte tvinges til at sælge seksuelle ydelser, er ekstremt fornedrende og fuldkommen uacceptabelt. Men derfra og så til at forbyde eller forværre forholdene for frivillig prostitution er der langt - det er udtryk for en formynderisk og kollektivistisk forbudstankegang, når SF og Enhedslisten går ind for, at man skal afhjælpe tvangsprostitution ved at kriminalisere købesex. Eftersom det nu er helt udelukket, at der kan findes politisk flertal for et forbud, tvinger det Socialdemokraterne til at søge andre midler i kampen mod tvangsprostitution. Mette Frederiksen ønsker således en øget politiindsats og tilføjer: »Der skal fokus på efterspørgslen, og hvis det ikke kan ske ved at kriminalisere kunderne, så må man gøre det på anden vis - for eksempel ved en slags kulturkamp. Det er i høj grad et spørgsmål, som mændene i Danmark skal forholde sig til. Hvis prostituerede i dag gerne vil ud af miljøet og beder deres kommune om hjælp, kommer de ofte til at skulle tilbagebetale deres kontanthjælp og få et skattesmæk oveni.« (Politiken.dk, 9.6.2008). Naturligvis er øget social indsats for at afhjælpe tvangsprostitution altafgørende, og enhver forhindring i lovgivningen, der gør det vanskeligere at komme ud af prostitution, bør så vidt muligt fjernes. Men hvad indebærer det egentlig at føre 'kulturkamp' på dette område, og hvorfor er det »i høj grad et spørgsmål, som mændene i Danmark skal forholde sig til?« Som så ofte før glemmes det, at der også er mandlige prostituterede og kvindelige kunder, og selv om disse er i undertal, er det alt for snævertsynet at reducere problematikken til 'amoralske mænd, der udnytter kvindelige prostituerede under tvang' osv. Det burde efterhånden stå klart, at der naturligvis er prostituerede, som er tilfredse med deres arbejde, og som udøver det fuldstændig frivilligt uden at være indoktrinerede, naive eller samspilsramte af den grund. At benægte dette er ganske enkelt at benægte fakta - og er i bedste fald udtryk for en arrogant bedrevidenhed i forhold til, hvad mange prostituerede og sexarbejdere i almindelighed selv har at sige i den henseende. Escortpigen Lilje lod sig for nogle måneder siden lod sig interviewe til Nyhedsavisen og sagde bl.a.: