Statsminister Anders Fogh Rasmussen er fortørnet over, at tidligere ambassadører har kritiseret regeringens militaristiske udenrigspolitik i Irak og den fatale håndtering af karikaturkrisen. Meget symptomatisk for Foghs ageren som statsminister finder han det "upassende", at ex-diplomaterne ytrer deres holdning til regeringens politik: "Når jeg understreger, at de er pensionerede, så er det, fordi jeg ærlig talt synes, at det er upassende, at diplomater går ind og politiserer på den måde. Vi har en god tradition i Danmark for, at embedsværket er politisk neutralt." (Politiken, 1.7.2008). En opvisning i selvafslørende magtfuldkommenhed og retorisk manipulation: For det første: Hvad Fogh behændigt overser og ikke overser efter forgodtbefindende, er, at der er tale om ex-diplomater. På den ene side er det ham således magtpåliggende at understrege, at de er pensionerede for at tilkende deres ord mindst mulig vægt, når dét passer i hans ræsonnement (hvad han siger her er med andre ord: De er gamle og fjernt fra dagens politiske virkelighed). Men på den anden siden bliver de pludselig sidestillet med embedsværket og kaldt diplomater, når dét passer i hans ræsonnement (hvad han siger her er: De skal holde deres kæft ligesom ikke-pensionerede embedsmænd). For det andet: "Vi har en god tradition for, at embedsværket er politisk neutralt," betoner statsministeren - ja, men heri ligger naturligvis ikke en livslang regeringsloyal underkastelse under den til enhver-tid-siddende regering, der begraver al individuel samvittighed og personlig vurdering og integritet. Derfor har Foghs forgænger i Venstres formandsstol, Uffe Ellemann-Jensen, ret, når han med slet skjult adresse til statsministerens magtfuldkommenhed udtaler: "Det ville være synd og skam, hvis systemet med neutrale embedsmænd undergraves, bare fordi nogen føler sig stødt over at blive konfronteret med andre meninger end deres egne."