Først var der et parti, der hed Ny Alliance, og som fik umådelig stor opbakning på et opgør med Dansk Folkeparti - "nok er nok," sagde partiets rygrad, Gitte Seeberg, og Khader & Samuelsen smilede, så overbevisende de kunne. Så fik Ny Alliance en masse folketingskandidater og tusindvis af medlemmer på rekordtid, og efter nogle måneder fik man også et politisk program. Rækkefølgen var noget bagvendt, men partiet havde rygvind, så det så man stort på - Ny Alliance kom i Folketinget med fem mandater, et politisk program og en bestræbelse på at skrive historie og minimere Dansk Folkepartis indflydelse. Valgresultatet var beskedent i forhold til forventningerne få uger tidligere, men det var alligevel lige-ved-og-næsten, at det lykkedes partiet at få manøvreret Dansk Folkeparti ud i den politiske hængekøje, men så fik Khader & Samuelsen kolde fødder og ville hellere være artige skoleelever i Foghs skolegård, hvorfor de i stedet manøvrerede Gitte Seeberg ud på en sidelinje. Sådan ville erhvervsmanden Asger Aamund nemlig have det, og så blev det sådan. Derefter forlod Seeberg klogeligt det parti, hun var det egentlige hjerte og styrke i, og så var de kun fire folketingsmandater tilbage i Ny Alliance. Så fik Malou Aamund endnu koldere fødder - hun ville ikke blot være artig skoleelev i Foghs skolegård, men hellere flytte helt ind i hans skoleklasse. Og så var de tre kun folketingsmandater tilbage i Ny Alliance. Så tænkte Khader & Samuelsen, at de hellere måtte flytte endnu tættere på Foghs skoleklasse, så ikke andre også skulle tro, at de var et selvstændigt parti, der alligevel ikke var tilstrækkeligt loyalt over for regeringen - men så var nok nok for Jørgen Poulsen, der forlod resterne af partiet til fordel for De Radikale. Og så var de to folketingsmandater tilbage i Ny Alliance. I mellemtiden havde man smidt sine medlemmer ud, og nu smed man også sit politiske program ud, som vælgerne havde valgt partiet i Folketinget på. Sådan ville Saxo Bank nemllig have det, og så blev det sådan. Men det var ikke nok for Khader & Samuelsen - der var den allersidste lillebitte detalje tilbage, som endnu viste, at man havde mikroskopisk respekt for sine vælgere, om end det kun var den sidste skal om den varme luft: Partinavnet Ny Alliance. Khader & Samuelsen bedyrede, at godt nok havde man allerede investeret i det nye domænenavn, www.liberal-alliance.dk, man man havde sandelig ingen som helst intentioner om at udskifte partinavnet uden at spørge medlemmerne først! »Vi skal først drøfte et muligt nyt navn med vores medlemmer,« sagde Naser Khader ( Politiken.dk, 25.8.2008). Det var selvfølgelig mere varm luft, for hvad betyder "medlemmerne"? Det betyder åbenbart "hovedbestyrelse", og så kunne dét afgøres i en ruf - så nu er også den allersidste tynde skal væk om det, der engang var Ny Alliance. Ny Alliance er definitivt begravet - nu har Khader & Samuelsen også formelt forladt partiet, som de reelt forlod, da Seeberg blev manøvreret ud.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce