Efter sidste folketingsvalg fik Anders Fogh Rasmussen den idé at lukke munden på Venstres problembarn, Birthe Rønn Hornbech, som lidt for ofte fandt på at gå mod regeringslinjen - han anbragte hende derfor i Integrationsministeriet. Dét virkede. Der var beskedne begyndervanskeligheder, f.eks. da hun i en kronik tillod sig at tage afstand fra planerne om at forbyde kvindelige dommere at bære hovedtørklæde og ved samme lejlighed fastslog, at Dansk Folkeparti bestod af "fanatiske antimuslimer", hvorefter Fogh måtte banke hende på plads. Derudover har hendes minister-gerning primært bestået i at blåstemple Dansk Folkepartis udlændingepolitiske linje og fungere som Foghs papegøje i to gear: 1) "Ingen kommentarer" og 2) "Der er ikke noget at komme efter". Når internationale rapporter konkluderer, at Danmark krænker eller er på kanten med menneskerettighederne, er det nu Birthe Rønn Hornbech, som leverer regeringens automatreaktion og selvfølgelig pure afviser kritikken - alle uvildige kritikere tager selvfølgelig fejl, gang på gang på gang. Basta. Denne magtfuldkomne attitude har man nærmest vænnet sig til som regeringsstandard, men at Hornbechs deroute tillige er nået så vidt, som til at beskytte udlændingeloven via fortielser og løgne over for offentligheden og Folketinget, er tragisk - og hendes insisteren på egen sæberene samvittighed i samme anledning nærmer sig efterhånden det komiske. Hornbechs vildledning af en klager i sag om familiesammenføring og EU-retten er indiskutabel, og det samme gælder det faktum, at hun har tilbageholdt oplysninger over for Folketinget i samme spørgsmål. Den 16. maj 2008 påstod ministeren i et svar til Folketinget: "Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det." Men sådan er det ikke - det havde hun selv været i tvivl om og derfor indhentet et svar fra Udlændingeservice, som dagen forinden havde orienteret hende om, at "det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt". Ergo har hun selvfølgelig tilbageholdt relevant viden over for Folketinget, uanset hvordan hun snor sig efterfølgende. Birthe Rønn Hornbech var engang Venstres problembarn, fordi hun af og til kunne finde på at tage større hensyn til retssikkerheden og medmenneskeligheden end regeringslinjen og således udfordre udlændingepolitikken. Nu er hun paradoksalt nok Venstres problembarn, fordi hun tværtimod er blevet for regeringsloyal - åbenlyse vildledninger og fortielse kommer retur som en boomerang. Og for at gøre paradokset endnu større - de eneste, hun kan takke for sin overlevelse som minister, er Dansk Folkeparti, der har fattet galoppen og indset, at Fogh har tæmmet hende. Dét parti, hun selv har karakteriseret som "fanatiske antimuslimer", er blevet hendes samarbejdspartner og redningsplanke par excellence.