Politik handler ikke om visioner og ideer længere, men om at "kommunikere", hører vi gang på gang - så overfladisk og sloganagtigt som muligt, kunne man tilføje. Derfor er det ingen stor overraskelse, at De Konservative har valgt Lene Espersen som ny partiformand - det vender jeg tilbage til i et senere indlæg. Også partislogans er derfor en del af den politiske kommunikation, der her er skåret ind til benet, og de illustrerer i vekslende grad pointen om det overfladiske og letfattelige - imidlertid er ikke alle lige hensigtsmæssige af den grund. "Frisk pust over landet," lød f.eks. Dansk Folkepartis slogan for nogle år siden. Det er vanskeligt (men som vi lige straks skal se - ikke umuligt) at finde et politisk slogan, der er mere ligegyldigt og indholdsløst. Dansk Folkepartis slogan blev også genstand for opfindsomme aktivister, der hurtigt så, at man let kunne tilføje partiets valgplakater og kampagnemateriale en spydig giftighed ved at ændre F'et i "Frisk" til et A, så sloganet i stedet lød: "Arisk pust over landet." Siden har partiet selv været langt mere udspekuleret. For få måneder siden tyvstjal DF således et slogan fra en protestsang af afdøde Natasja, så deres kampagner og plakater nu prydes med mottoet: "Gi' os Danmark tilbage." Det var et smart træk, for sangen, der egentlig er en bidende kritik af Normaldanmark og ikke mindst Dansk Folkeparti, har dermed leveret en klar association til partiets selviscenesættelse som dem, der kæmper for at få landet "tilbage" - det er med andre ord uretmæssigt "frataget" os (gæt selv, af hvem). Jo, Dansk Folkeparti er snedige tyve. Det kan man ikke sige om Socialdemokraterne. Deres nyeste slogan slår utvivlsomt Dansk Folkepartis tidligere "Frisk pust over landet" som det allermest indholdsløse og farveløse, vi endnu har set: "Vi kan, hvis du vil!" Sloganet er tilmed stjålet direkte fra Venstres valgkamp i 1990 - men skal man stjæle eller genbruge, skal man stjæle og genbruge godt, og her har Socialdemokraterne tilsyneladende gjort sig meget, meget stor umage for at stjæle elendigt. Hvor meget indhold og substans rummer dette slogan? Intet. Men så blot et fingerpeg om en politisk retning? Intet. "Vi kan, hvis du vil." Jo, tak - men kan hvad? Det, partiet vil, er reduceret til ingenting - så gad vide, hvem man formoder, at du er, der skal ville dette intet, som Socialdemokraterne åbenbart kan?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























