Destruktionen af Danmarks natur har været historisk fatal siden midten af det tyvende århundrede, ikke mindst takket være overdrevne hensyn til landbruget, og de bestræbelser, der er blevet gjort for at rette op på rovdriften, har atter fået voldsom slagside under VK-regeringen. Til trods for at regeringspartiets støtteparti kalder sig Dansk Folkeparti, medvirker man også herfra aktivt og entusiastisk til den igangværende destruktion af dét, der i sidste ende er og bliver noget af det mest fundamentalt danske, der overhovedet gives - Danmarks naturværdier. Men i stedet for at oppositionen så går markant i offensiven på et område, som med rimelig sandsynlighed ville have stor bevågenhed og opbakning i befolkningen, hvis erkendelsen af destruktionens omfang var alment udbredt, underprioriterer man imidlertid i alt for høj grad et politisk kerneområde, hvor man ellers ville kunne presse regeringen. Tilsyneladende er der heller ikke for alvor nogen i oppositionspartierne, der har den tilstrækkelige faglige indsigt eller vilje, endsige den gennemslagskraft og seriøsitet, der skal til for at kunne løfte naturen til et afgørende og dagsordensættende tema i dansk politik. Her kunne man lære af biologen Michael Stoltze, der bl.a. via sin blog på Politiken.dk, Natur og samfund, og gennem en lang række artikler og kommentarer i øvrigt har spiddet de fatale konsekvenser af den førte politik. I en nylig kronik gør Stoltze status over tabt land(skab) på naturens vegne: