Så lykkedes det regeringen at knække Dansk Folkepartis seje rygrad og få dem til at æde nøjagtigt dét, der har været centrum i partiets mest højlydte forargelse og protester de seneste måneder: At EU-retten tildeler danske borgere rettigheder, som danske politikere har været med til at vedtage, men som 24 års-reglens og tilknytningskravets diskrimination ene og alene af hensyn til Dansk Folkepartis udrensningspolitik forgæves har forsøgt at eliminere. Dansk Folkepartis ledelse gjorde ellers gode miner til Jesper Langballes tordentale på partiets landsmøde, hvor han krævede, at DF nægtede at stemme for finansloven, hvis ikke regeringen ville ignorere EF-domstolen - hvorefter man blot to dage senere accepterede at bøje sig 100 procent for EF-domstolen. For en håndfuld signalpolitiske justeringer af primært bureaukratisk karakter og enkelte stramninger med flere kyniske konsekvenser for etniske minoriteter (hvoraf især kravet om, at ægtepar på kontanthjælp nu skal arbejde 450 timer inden for 2 år, er hovedløst og blot vil føre til yderligere social marginalisering og kriminalisering), slugte partiet til sidst denne helt store principielle kamel. Det er en sejr for foreningen Ægteskab uden Grænser, en sejr for de tusinder af ægtefæller, som hidtil har været uretmæssigt lukket ude af Danmark - det er en sejr for individet, friheden og kærligheden. Og det er en sejr for rettighederne over propagandaen - at nogen også vil gøre dét til et EU-slagsmål, kan næppe bunde i andet end en modvilje mod rettigheder, for om individets rettigheder sikres af nationale eller tvær-nationale regler, er og bliver sekundært i forhold til, at de sikres. Som regel har DF's hårdt-mod-hårdt-kurs imidlertid fået regeringen til at rette ind, men denne gang var strategien tilsyneladende spil for galleriet. Jesper Langballes tordentale var ellers fuldstændig i overensstemmelse med den linje, partiledelsen officielt havde lagt for dagen og stået så stejlt på, men Langballe var blandt de prominente partibønder, som blev ofret under skakspillet i Integrationsministeriet. Den tynde fernis, som regeringen og Dansk Folkeparti skal sælge som en "inddæmning" af "problemet", og som er specifikt relateret til familiesammenføring, er enten indholdsløs symbolpolitik eller i modstrid med EU-retten. Det hedder således i det første punkt om "kontrolkrav" i aftalen mellem DF og regeringen: "Der vil blive indført et krav om, at de EU-borgere – herunder danske statsborgere – der benytter eller har benyttet den fri bevægelighed, og som ønsker familiesammenføring efter EU-reglerne, reelt og faktisk skal have etableret sig i Danmark eller have været etableret reelt og faktisk i et andet EU-land." Hvad betyder "reelt og faktisk etableret"? Tilsyneladende intet nyt - i så fald er det i hvert fald helt ukonkret. Hvis der gemmer sig noget nyt og konkret bag det, kolliderer det da også med EU-retten, fastslår EU-eksperter i dag til Jyllands-Posten: