Under præsentationen af den seneste udlændingepolitiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastslog TV-Avisens Bent Stuckert: "Den her aftale betyder, at man fastholder den faste og fair udlændingepolitik, som har været i Danmark siden 2002." (TV-Avisen, 22.9.2008). Ved at kalde udlændingepolitikken, der bygger på forskelsbehandling og diskrimination, for "fast og fair", giver Stuckert selvfølgelig udtryk for en blåstempling af utilsløret regeringsspin, som ikke bliver spor mere politisk ladet af, at ministrene selv gentager det i tide og utide - tværtimod. Forståeligt nok har mange seere klaget til Danmarks Radios lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup (det burde flere også gøre i forbindelse med et nyligt indslag med Dansk Folkeparti, jævnfør: TV-Avisens PR for Dansk Folkeparti). Bent Stuckerts kommentar til seerklagerne lyder: "Det var regeringen, der sagde, at man fastholdt det. Enhver, der var til stede på pressemødet, hørte, at Birthe Rønn Hornbech sagde dét. Jeg tager ikke stilling. Jeg refererede fra aftalen." (Ritzau, 23.9.2008). Ja, selvfølgelig hørte man Hornbech sige dét - men det gør jo ikke Stuckerts ordvalg til et "referat". I så fald havde han sagt: "Den her aftale betyder, at man fastholder den udlændingepolitik, som regeringen selv kalder 'fast og fair', og som har været gældende i Danmark siden 2002." (TV-Avisen, 22.9.2008). Stuckert refererede ikke, han fremlagde det som en konstatering, at den danske udlændingepolitik er "fast og fair". Det var næppe bevidst, men derfor havde det også klædt ham i det mindste at erkende, at det var en fortalelse - men at ophøje ukritisk formidling af regeringsspin til et "referat" er i bedste fald pinligt. Desværre er problemet udbredt i alle medier, om end sjældent helt så klodset som i Stuckerts tilfælde, og som regel utvivlsomt blot et udtryk for, hvorledes pressen uforvarende er blevet så sovset ind i regeringens og Dansk Folkepartis spin, at denne glider ind i mediesproget og indirekte overtages som 'virkelighed'. Hvor mange gange har vi f.eks. ikke hørt de rettigheder, som danskere og deres udenlandske ægtefæller har, omtalt og 'refereret' til som " hul i loven"? Særlig udtalt var det f.eks. i en overskrift på forsiden af gratisavisen Urban i går, der lyder: "'Ægte kærlighed' kan omgå nye danske regler" (Sic). Som om der er noget som helst "suspekt" ved ægte kærligehed eller at insistere på sin ret over for politikere og myndigheder, som jo netop klart har skjult retten.