Blandt Dansk Folkepartis mange antimuslimer er Alex Ahrendtsen, der er folketingskandidat og byrådsmedlem i Odense. Senest er han blevet forarget over, at Odenses borgmester, den konservative Jan Boye har formastet sig til - hold fast! - at tale i en moské. Gisp. "Jeg er chokeret. Jeg fattes ord," siger Alex Ahrendtsen groggy, da borgmesteren talte ved den seneste fredagsbøn (Fyens Stiftstidende, 10.10.2008), og Dansk Folkeparti truer nu med at vælte Jan Boye efter næste kommunalvalg. Intet mindre. Hvilken utrolig selvafslørende og indskrænket tankegang - at der er mennesker, man ikke må tale med, ja, end ikke må tale til, og at der er steder, man ikke må betræde for at tale? Ikke desto mindre er Enhedslisten i Odense ikke meget mindre hysteriske end Dansk Folkeparti i denne sag. Anna Rytter, der selv er muslim, udtaler til Fyens Stiftstidende om borgemsterens tale i moskeen: "Han taler til en religiøs forsamling om politiske emner, og det er forkert. Det er at sætte politiske emner ind i en religiøs kontekst." (Citeret efter Ritzau). Og hvad så? Der er præster, som taler for en human flygtningepolitik fra prædikestolen, og der er præster, der taler imod samme fra prædikestolen - og hvorfor skulle de ikke kunne det? Dér, hvor vi har et problem, er, når en religion får forrang som statsinstitutionaliseret dogmatik på bekostning af andre anskuelser - ikke, fordi en præst eller imam viser, at vedkommende har synspunkter, som har politiske implikationer, eller fordi en politiker af høflighed taler i en kirke eller moské. Bemærk, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten i Odense gisper efter vejret, ikke over hvad Boye konkret har sagt, men over at han overhovedet har sagt noget i en moské. Selv udtaler han fuldstændig nøgternt og udramatisk: "Uanset hvad politiske medspillere og modspillere måtte mene om mit besøg i moskeen, så tager jeg derud. Jeg er inviteret derud og ser frem til besøget. Jeg er borgmester for alle borgere i Odense, uanset hvilken religion man måtte have." Så udramatisk er det.