I erkendelse af det hastværk og lovsjusk, hvormed den såkaldte tuneserlov er sat i verden, har Naser Khader forsøgt at få 72 folketingsmedlemmer til at underskrive et krav om en udsettelse af lovens endelige vedtagelse, sådan som Grundloven giver mulighed for (jf. indlægget: DF, tuneserlov, grundlov og menneskerettigheder). I praksis vil dette sandsynligvis blot betyde, at regeringen og DF må vente til efter nytår med at få lovforslagt igennem - men samtidig er der givet et sjældent, men væsentligt udtryk for protest fra et stort mindretal i Folketinget. Endelig er der naturligvis en lille sandsynlighed for, at der er folketingsmedlemmer fra regeringen, som kommer til fornuft og erkender, at de må bryde partilinjen, hvis de får lidt ekstra betænkningstid (håbet har man vel lov at ha'). Nu ser det imidlertid ud til, at Socialdemokraterne alligevel ikke rigtig vil være med til at tage dette skridt. Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen udtaler således: "Der skal noget meget væsentligt til, hvis vi skal tage et så alvorligt skridt. Og så skal det nytte noget. Sådan noget skal vi ikke bare gøre for at drille." (Politiken.dk, 15.12.2008). Substansen i protesten er imidlertid alt for vigtig til at negligere til "drilleri" - og en forlængelse af debatten er selvfølgelig ligeledes betydningsfuld. På den ene side for så tydeligt som muligt at understrege integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs dobbeltmoral - ingen har som hun harcelleret imod hastværk og sjusk i forbindelse med fremsættelse af lovforslag, før hun blev minister, og nu, hvor hun selv er blevet placeret på magtens taburet, jappes et efter alt at dømme grundlovsstridigt og menneskerettighedsstridigt lovforslag igennem. For på den anden side - og langt vigtigere - handler det jo om at drage konsekvensen af, at en lang række nationale og internationale eksperter med usædvanlig klarhed har pointeret, at tuneserloven enten strider mod menneskerettighederne eller Grundloven (eller begge dele). Men det er åbenbart slet ikke "væsentligt" i Henrik Dam Kristensens øjne? Gad vide, om der så overhovedet er noget, det er tilstrækkelig væsentligt at bruge denne mulighed i Grundloven til, hvis ikke netop for at protestere mod et sandsynligt grundlovsbrud? Det ligner en dårlig undskyldning for politisk kujoneri - Socialdemokraterne er nervøse for at protestere mod en lov, der 'kun' rammer udlændinge. Den slags rimer nemlig ikke med partiledelsens strategi, der for alt i verden skal minimere den udlændingepolitiske afstand mellem DF og S - og hvad betyder så Grundloven og menneskerettighederne i dét spil?