Anders Samuelsens bestandige parti-transformation har efterhånden ikke alene affødt Liberal Alliance (få historiske splitsekunder efter stiftelsen af Ny Alliance), men også adskillige løsgængere og partiafhoppere, og nu har så også selveste partilederen Naser Khader brudt med Samuelsens-snart-énmands-parti. Det gør blot det foregående indlæg på nærværende blog om fænomenet partishoppere desto mere aktuelt. Her argumenterede jeg for berettigelsen af altid at følge sin samvittighed og selvfølgelig forlade et parti, man ikke længere kan stå inde for (jf. Ros til Kjærsgaard og hendes partishoppere) - hvilket et ekstremt stort antal folketingspolitikere har gjort i de seneste år. Men som jeg også var inde på, er der naturligvis forskel på at tage konsekvensen af sin samvittighed og forlade det parti, man hidtil har kæmpet for og med, og så den type taburetklæbende partishopper, som går fra parti til parti til parti på grund af egen manglende politiske substans eller kalkuleret populisme. I sidste kategori hører nogle af landets absolut mest utroværdige populister, ikke mindst Karen Jespersen (fra VS til SF til S til V), Louise Frevert (fra K til DF til CD) og Naser Khader, som nu har tilbagelagt turen fra R til Ny Alliance til Liberal Alliance og til løsgænger (og vil nogen protestere mod, at både Ny Alliance og Liberal Alliance her medtages, så bør man overveje hvor lidt overlapning, der er mellem de to partier, eftersom både partinavn, partimedlemmer og partiprogram samt en lang række folketings- og hovedbestyrelsesmedlemmer er skiftet ud under transformationen fra NA til LA). Og det standser ikke her, for Khader har tydeligvis brugt hele sin afsked fra de sørgelige rester af Liberal Alliance til at fri til De Radikale. Så er cirklen sluttet? Nej, lad os håbe, at De Radikale foretrækker kvalitet frem for kvantitet. Indtil videre har Morten Østergaard fornuftigt nok konstateret, at enhver indlysende nok kan melde sig ind i partiet, hvis man er enig i dets politik, og det turde selvsagt også stå Naser Khader frit for – men derfra og så til at tilbyde ham plads i folketingsgruppen ligger forhåbentlig en utænkelig baron von Münchhausensk-manøvre på tværs. Og mon ikke Khader selv er parat til at se stort på, om han ender hos De Radikale eller eksempelvis hos Venstre? Han vil æde sine ord igen og igen og igen og igen, hvis det er hensigtsmæssigt for en partipolitisk karriere. Fra Gitte Seebergs "nok er nok", der ville sætte en stopper for Dansk Folkepartis nøgleposition i dansk politik, og som sendte Ny Alliance afsted som en succesfuld raket i maj 2007, til Liberal Alliances regeringsloyalisme og neoliberalistiske lobbyisme for diverse erhvervsfolk, har der allerede været et uoverskueligt antal slugte kameler, som Khader gladeligt har forsvaret. Nu har Khader imidlertid så pludselig fået nye betænkeligheder og har protesteret mod den liberalistiske linje, som Samuelsen & Co. har anlagt i Liberal Alliance, for den afgåede partileder har nemlig brugt juleferien til at finde ud af, at han skam slet ikke selv er liberalist, men bare liberal, nærmere betegnet socialliberal - igen: