Terrorfrygten breder sig, og »nerverne sidder uden på tøjet efter de seneste dages terrorangreb i Storbritannien«. Sådan beskriver pressen igen og igen det terrorscenario, der har udfoldet sig for vore øjne de seneste dage, hvor en række temmelig amatøragtige forsøg på at bringe biler til sprængning i Storbritannien har fået en mediedækning næsten uden sidestykke - også i Danmark. Ikke én er blevet dræbt under disse aktioner - og selv om det skulle ske, rangerer risikoen for at blive dræbt i et terrorangreb fortsat på linje med risikoen for at blive dræbt af lynet. Men »nerverne sidder uden på tøjet«? I så fald skyldes det da kun, at ingen ansvarlige medier afvejer dækningen efter det forhold, at risikoen for at blive ramt af terror er og bliver forsvindende lille. Naturligvis forøges den af det faktum, at USA, Storbritannien og Danmark har besættelsestropper i Irak - det burde ikke komme bag på nogen. Men den er naturligvis også til stede, uanset om vi er involveret i Irak og Afghanistan eller ej - det ændrer blot ikke ved, at den fortsat er minimal. Terrorrisikoen er langt størst i lande med borgerkrig og anden væbnet konflikt, primært i Mellemøsten, og selv her er den ekstremt beskeden - i Vesten er den ganske enkelt mikroskopisk. Hvem gavner mediehysteriets proportionsforvrængning? Den gavner naturligvis alene dem, der har noget at vinde herved: Terroristerne og deres sympatisører. De opnår præcis dét, de ønsker - at sprede skræk og rædsel, så folk tror, at terroristerne faktisk udgør en magtfaktor, skønt de i realiteten er som en myg mod elefanter i den globale magtfordeling. Og så gavner den naturligvis den industri, der direkte eller indirekte profiterer af et intensiveret skræk-niveau, så der bliver flere midler og beføjelser til overvågning og kontrol. Men terroristerne glæder sig, for deres bedste våben er frygt. Og på den banehalvdel spiller pressen velvilligt med. Skal medierne da slet ikke dække skruppelløse terrorangreb, også når de mislykkes? Naturligvis. Er det ikke en relevant nyhedshistorie? Indlysende. Men det er ikke det samme som at oppiske yderligere frygt og gå terroristernes ærinde ved at smide al proportionssans over bord. Der er andre langt mere overhængende, globale problemer. På én dag, hvor alle medierne koger over i historier på historier om nogle få mislykkede bilbomber uden én dræbt, er over 16.000 børn under fem år døde af sult, uden at det har ryddet så meget som en notits på en forside. I dag dør yderligere 16.000 børn under fem år af sult - sandsynligvis uden at det bliver til så meget som en note i en dansk avis. I morgen dør yderligere 16.000 børn under fem år af sult. I overmorgen dør yderligere 16.000 børn under fem år af sult. Og dagen efter i overmorgen ... Og så videre. Gad vide hvor mange sultende børns »nerver sidder uden på tøjet«?