Ekstra Bladet kan i dag bringe en sensationel afsløring på forsiden: Dansk Folkepartis Jesper Langballe "løb fra taxa-regning". Ja, så står verden da vist ikke længere – har man nogen sinde hørt mage? Man ser det for sig: Tidehvervspræsten er jo godt oppe i årene, så det må have været et kosteligt syn, da han til taxachaufførens overraskelse kastede sig ud ad døren og i fuldt firspring flygtede fra det tikkende taxameter – helt uagtet, at hans ansigt næppe er Danmarks mest ukendte, og at han derfor snarest ville blive jaget vildt af ordensmagten. Dét havde måske nok været en opsigtsvækkende historie. Men historien er en anden. Langballe er ikke løbet ret langt, han er slet ikke løbet. Hans kreditkort virkede ikke, og han bad blot chaufføren fremsende regningen pr. post. Ikke det store drama. Men 'historien' begynder også først efterfølgende, idet Langballe tilsyneladende over et par måneder har undladt at betale den fremsendte regning og et antal rykkere. I stedet er Dansk Folkeparti kommet ham til undsætning og har betalt "en del af regningen", kan Ekstra Bladet oplyse. Konfronteret med skandalen udtaler Langballe om taxachaufføren: "Altså, manden er lidt af en kværulant, og han burde have sørget for, at kortlæseren virkede i taxien. Så havde vi slet ikke haft de problemer." (Ekstra Bladet, 3.7.2007). Man kan vel næppe benægte, at det er en spøjs historie – og at Langballe udviser en ufrivilligt morsom mangel på forståelse for ret og rimelighed i forhold til forløbet, der om ikke andet nok kunne have fortjent en satirisk kommentar eller to. Men er det en forsidehistorie? En betydningsfuld skandale? En hovedhistorie til Ekstra Bladets spisedler foran kiosker landet over? Gad vide, om avisen i morgen kan afsløre en kendt politiker, som er gået over for rødt på en utrafikeret vej, eller en anden offentlig personlighed, der har en lejet en utugtig film i den lokale kiosk? 'Afbalanceret' vægtning af relevanskriterierne i Mediedanmark - eller bare agurketid?