Hvis følgende konklusion på en ny undersøgelse af 24-års-reglen står til troende som en loyal gengivelse, hører den afgjort til blandt de åbenlyst misvisende: »Unge ugifte indvandrermænd har dobbelt så stor chance for at komme i gang med en uddannelse, som gifte har, og derfor har den omstridte 24-års-regel en positiv effekt på andelen, som finder vej videre i uddannelsessystemet.« (jf. Politiken.dk, 12.7.2007). For det første er det jo slet ikke hensigten med 24-års-reglen at få flere i uddannelse, men at begrænse tvangsægteskaber, og for det andet kan der være andre faktorer, som medfører et stigende antal unge indvandrere i uddannelsessystemet. Integrationskonsulent Fahmy Almajid udtaler f.eks.: »Vi kunne se, at tendensen begyndte at ændre sig allerede omkring årtusindeskiftet. Hvor personerne i de unges forældres generation ikke havde nogen tiltro til, at arbejdsmarkedet havde plads til dem, og gang på gang blev afvist selv om de havde en uddannelse, ændrede det sig for de unge. (...) Virksomhederne begyndte at lede efter de unge uddannede indvandrere og konkurrere om at få dem ind på deres arbejdsplads. Pludselig blev de eftertragtede.« Der findes ingen klar og uafhængig dokumentation af, at 24-års-reglen virker efter hensigten, og kendsgerningen er, at uanset dens effekt, kan man blive tvangsgift, hvad enten 24-års-reglen eksisterer eller ej. Hvad til gengæld er 100 procent sikkert, er, at reglen griber ind i den enkeltes ret til at gifte og bosætte sig frit. Man indskrænker den enkeltes frihed til selv at vælge sin egen ægtefælle og tvinger en række ægtefæller ud af landet. Derfor er det fuldt forståeligt og nødvendigt, at Europarådets nye menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg i sin seneste rapport kritiserer Danmark for at have for stramme familiesammenføringsregler, herunder 24-års-reglen. Anbefalingen går på at nedsætte reglen til en 21-års-regel eller endnu lavere. Den bør selvfølgelig fuldstændig afskaffes. Et tvangsægteskab er et uacceptabelt overgreb mod ægtefællerne, ja mod kærligheden som sådan, men eksistensen heraf kan aldrig retfærdiggøre et statsligt overgreb mod andres kærlighedsægteskaber, der tvinger ægtefæller ud af landet.