Da nazisterne rykkede ind i Danmark i 1940 førte det til et samarbejde med den daværende danske regering, men det betyder ikke, at de tyske tropper ikke var en besættelsesmagt. Derfor er det et helt ordinært synspunkt at mene, at danskere, der bekæmpede nazisterne med våbenmagt, udkæmpede en legitim modstandskamp, som fortjente opbakning. Da russerne rykkede ind i Afghanistan i 1979, skete det med den daværende afghanske regerings formelle accept, men ingen vil af den grund benægte, at de russiske tropper var en besættelsesmagt. Derfor var mujahedinernes bevæbnede kamp mod russerne en legitim modstandskamp, som f.eks. flere danske politikere støttede (hvad man så i øvrigt måtte mene om mujahedinerne). Venstres næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gik i 1988 så vidt som til at drage til Afghanistan med et indsamlet støttebeløb på 600.000 kr., hvor han lod sig fotografere iført traditionel afghansk klædedragt og poserede med et AK47-gevær. Han var dengang formand for Venstres Ungdom, og billedet findes endnu online hos Presseforbundet ( »Rigtige mænd har en AK47«). I dag er der danske tropper blandt den militærstyrke, der er rykket ind i Irak, og selv om det i lighed med en række andre eksempler på besættelsesstyrker foregår med formel accept fra den irakiske regering, er og bliver danske tropper besættelsestropper, ligesom de tyske tropper i Danmark i 1940-45 var besættelsestropper, og ligesom de russiske tropper i Afghanistan i 1980'erne var besættelsestropper. Uagtet, at der i adfærd og bagvedliggende ideologi selvsagt er indiskutable forskelle i danskernes favør, de tre besættelsesstyrker imellem. Men hvor irakere fører væbnet kamp mod de udenlandske tropper i landet, og hvor formålet er at drive besættelsestropperne ud af Irak, er der tale om en modstandskamp udkæmpet af en modstandsbevægelse. Så enkelt er det, om vi som danskere bryder os om det eller ej. Derfor er det ikke i sig selv mere odiøst, når Enhedslistens Frank Aaen og Asmaa Abdol-Hamid støtter det, de kalder for en »legitim modstandskamp« i Irak, end da Lars Løkke Rasmussen støttede Mujahedin i Afghanistan - om end Aaen og Asmaa ikke er gået til Løkke Rasmussens yderligheder og ligefrem er draget til Irak for at lade sig fotografere med en AK47 i favnen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























